På et kommende borgermøde i begyndelsen af marts vil A. Enggaard og Aarhus Kommune give et indblik i processen og fremtidsplanerne for det projekt, der skal erstatte den gamle Jaka-fabrik i Brabrand. Efter at drømmen om et kulturhus er slukket, arbejder entreprenør-virksomheden nu på at gøre det muligt for foreninger og lokale aktører at leje sig ind i de fællesfaciliteter, der bliver opført til beboerne i Høiriisparken.
Projektudvikler hos A. Enggaard, Lars Thesmer Sørensen vil på et kommende borgermøde forsøge at skabe et overblik over historikken for Jaka-bygningen gennem de seneste otte år. Han mener, at mange af de eksisterende fortællinger kun til dels har hold i virkeligheden.
“Der er opstået mange fortællinger om den her bygning. Men det er vigtigt at kende historien om Jaka-bygningen tilbage fra omkring 2015, hvor arbejdet med lokalplanen for området blev indledt, og frem til i dag,” siger Lars Thesmer Sørensen nu, hvor debatten om den gamle Jaka-fabrik i Brabrand igen er blusset op.
A. Enggaard ønsker at rive resterne af bygningen ned for i stedet at opføre en ny bygning, hvor de arkitektoniske træk fra den tidligere konservesfabrik er bevaret. I størstedelen af den ca. 7.200 kvm store bygning vil virksomheden indrette boliger til 50+-segmentet, mens resten skal være fællesfaciliteter til beboerne i seniorbofællesskabet og bylivsforeningen for boligerne i Høiriisparken.
Blandt beboere i Brabrand er der utilfredshed med den plan ud fra en forståelse af, at A. Enggaard tidligere har lovet at indrette et kulturhus i bygningen, som betingelse for at få lokalplanen. Men denne opfattelse bygger på en misforståelse, mener Lars Thesmer Sørensen.
Han henviser til lokalplanen for området, der ikke omtaler anvendelsen af fabriksbygningen, men ene og alene fastslår, at de arkitektoniske træk skal bevares:
”Lokalplanen sikrer, at den eksisterende fabriksbygning kan ombygges og delvis nedrives, dog således, at det overordnede volumen, herunder midtersektionens tøndehvælvsformede udtryk og sidegalleriernes halvbueformede shedtag med ovenlys bevares som karakter.”
Lars Thesmer Sørensen henviser desuden til et dokument fra Aarhus Kommunes Planafdeling fra 2015, hvor planlæggerne beskæftiger sig med bygningens tvivlsomme tilstand:
“Fabriksbygningen fra 1954 er et vigtigt og bærende element i det udpegede kulturmiljø for industriområder ved TULIP. Bygningen kan ikke udpeges som bevaringsværdig ifølge Planloven, da den bygningsmæssige tilstand trækker så væsentligt ned, at en bevaringsstatus i gængs forstand ikke vil kunne komme på tale.
Da bygningen er vigtig og bærende i det udpegede kulturmiljø, skal bygningen fremover og ved konvertering til anden anvendelse kunne aflæses – helt eller delvist.”
“Man skal huske, at lokalplanen kom før al snakken om et kulturhus. Hvis vi i december 2017 var kommet til kommunen med vores nuværende projekt, så er jeg overbevist om, at vi havde fået lov til at opføre det med det samme,” siger Lars Thesmer Sørensen.
“Dér hvor det går galt, er at vi efterfølgende går ud og snakker om et kulturhus – og bruger det som en del af salgsmaterialet for de nye huse i Høiriisparken. Vi skulle aldrig have omtalt tankerne om det kulturhus, før vi var sikre på, hvad vi kunne realisere i bygningen.”
“Det handler om, at vi har haft en ambitiøs vision, der ikke er lykkedes. Det er vi virkelige kede af, og vi undskylder meget for de uindfriede forventninger, som især ejerboligerne i Høiriisparken måtte have. Men det må ikke ændre på forståelsen af, at lokalplanen var godkendt næsten et år inden, visionen om kulturhuset blev formuleret.”
Visionskatalog om Kulturhuset Jaka
I december 2017 gik A. Enggaard i gang med at undersøge mulighederne for at indrette et kulturhus i den slidte fabriksbygning. Virksomheden indrettede bylivskontor i en ejendom på området og inviterede foreninger og ildsjæle til at komme forbi med deres ideer.
Ved præsentationen af bylivskontoret sagde direktør i A. Enggaard, Asger Enggaard, til Stiften:
“Det bliver et lidt råt miljø, hvor jeg kunne forestille mig, at der kan være arbejdende værksteder, kunstnere og kreative virksomheder. Og måske en sportshal som beboere, foreninger og skole og børneinstitutioner kan deles om. En hal til leg og bevægelse. Der kunne også være en café eller restaurant, der er der på lidt billige vilkår mod til gengæld at arrangere fællesspisning for beboerne en gang imellem.”
Samtidig nævnte Asger Enggaard muligheden for at indrette seniorboliger i en del af bygningen.
I juni 2018 præsenterede A. Enggaard et visionskatalog for “Kulturhuset Jaka”, og helt op til februar 2019 fortalte bylivsudvikler i A. Enggaard, Camilla Juul Sørensen, at målet med bygningen fortsat var at skabe et ”Kulturhuset Jaka” baseret på aktiviteter inden for sundhed, kost og ernæring.
Men én for én forsvandt de mulige aktører i det planlagte kulturhus. Aarhus Kommune opgav at indrette daginstitution og faciliteter for Engdalskolen i bygningen, Birks Køkken trak også følehornene til sig, og til sidst opgav Brabrand IF også at indrette springhal i bygningen.
“Det var summen af mange ting, der gjorde, at det ikke lykkedes,” siger Lars Thesmer Sørensen i dag.
“Vi har fejlet – det er der ingen tvivl om. Vi har ikke været dygtige nok til at formidle, hvad det egentlig var, vi ville med det visionskatalog. Der er nogle ting i den proces, der er gået galt – det kan vi ikke fralægge os. Det var desværre en drøm, det ikke lykkedes os at realisere.”
Lars Thesmer Sørensen fastholder dog, at A. Enggaard stadig har grundlaget i orden for at gå videre med det boligprojekt, virksomheden fremlagde i efteråret 2024:
“Vi mener i bund og grund, at vi bare kan indsende en byggeansøgning til Aarhus Kommune, for den ligger inden for lokalplanens rammer.”
Aktiviteter skal være på markedsvilkår
Så er vi fremme ved debatten om indretningen af et sandsynligt nyt byggeri som erstatning for den nuværende fabriksbygning:
Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, den socialdemokratiske byrådspolitiker Jesper Kjeldsen, og A. Enggaard er i gang med at planlægge et borgermøde, hvor det bliver muligt at fremsætte ideer og ønsker til den fremtidige anvendelse. Men hvis nogen tænker, at tankerne om et kulturhus stadig lever, kan de godt slå det ud af hovedet:
“Drømmen om at realisere nogle fælles lokaler for hele Brabrand ser vi ikke som muligt. Så skulle vi finde en fornuftig driftsmodel for det, men det er ikke ligefrem sådan, at telefonerne hos os har glødet med forslag,” siger Lars Thesmer Sørensen.
“Hvis der kom aktører, som kunne løfte opgaven, ville vi naturligvis se på det – selvfølgelig under forudsætning af at det mere eller mindre sker på markedsvilkår. Men den liste af aktører har vi bare ikke.”
Han ser samtidig en praktisk udfordring i placeringen af fabrikken op og ned af en masse boliger i Høiriisparken.
“Der er noget planlægningsmæssigt galt i tanken om placeringen af et kulturhus i det område. Det ligger ikke rigtigt. Ingen kommer naturligt forbi, og der kan samtidig opstå trafikale problemer på Høiriisgårdsvej, der jo er en blind vej.”
Aktører kan leje sig ind hos bylivsforening
Projektudvikleren tilføjer, at A. Enggaard ikke er afvisende over for at indgå i et samarbejde med foreninger eller andre lokale aktører, som vil kunne leje sig ind i de lokaler, man indretter til en kommende bylivsforening i Høiriisparken.
“Man kunne sagtens forestille sig, at der kunne foregå for eksempel yoga-træning eller legestue for dagplejemødre som tænkte eksempler. Det vil så i vores optik kunne foregå i bylivsforeningens regi. Med udlejning til aktører, som mangler et sted at være, kan man på den måde udnytte lokalerne flere timer i døgnet og økonomisk gøre det hele mere bæredygtigt.”
Lars Thesmer Sørensen understreger, at det er vigtigt, at den type samarbejde sker i respekt for eksisterende initiativer i Brabrand, så man på den måde understøtter det lokale foreningsliv.
“Vi har i den forbindelse rakt ud til Brabrand-Årslev Fællesråd. Måske kan de hjælpe os med at få nogle af de samarbejder i gang.”
