På med løbeskoene – i løbet af efteråret kan du få noget motion, samtidig med at du får en sjov og hyggelig oplevelse sammen med dine naboer. Vinbutikken BARe VIN i City Vest inviterer d. 21. august til en fem kilometer lang rundtur i Brabrand. Ved væskedepoterne bliver der udskænket perlende rosévin.
Motion og fællesoplevelser bliver omdrejningspunkt for flere events i Brabrand i efteråret. Planlægningen er allerede i gang til det storstilede Løb Mellem Husene lørdag d. 18. september i Gellerup – og en måned forinden, lørdag d. 21. august, byder vinbutikken BARe VIN på løbende vinsmagning i lokalområdet.
Det bliver det sandsynligvis første Rosé Løb i Brabrand. Her skal deltagerne ud på en 5 kilometer lang rute, hvor der undervejs vil være fire væskedepoter, hvor der bliver serveret dejlig læskende rosévin.
Opvarmningen forgår på City Vest’s parkeringsplads, der vil være afspærret til formålet, og inden afgang vil der være en fællesskål i rosé. Og når løbet er gennemført, fejres det selvfølgelig med mousserende rosé på målstregen.
Løbet er for alle, der ynder et godt glas rosé – og du må selvfølgelig selv vælge, om du vil løbe eller gå ruten fortæller Brita Richter, der er den ene af indehaverne af BARe VIN i City Vest.
Fokus er på at det sociale og vinen, der skal nydes på ruten. Derfor vil der heller ikke blive taget tid. Dog vil der være forskellige præmier i målområdet, blandt andet til den bedst rosé-udklædte løber.
“Vi vil gerne gøre det til en festdag, hvor vi sammen hylder rosévinen – og skaber en sjov og mindeværdig oplevelse, der forhåbentlig bliver et tilbagevendende event,” fortæller Brita Richter.
Hun tilføjer, at løbet er blevet til med stor lokal opbakning. BARe VIN har fået hjælp fra den lokale løbeklub til at lave ruten, og City Vest låner parkeringspladsen ud til arrangementet. Desuden trækker butikken på andre gode kræfter i Brabrand, fortæller hun.
Rosé Løbet foregår lørdag d. 21. august kl. 13.00, hvor der serveres rosé i start området. Kl. 13.30 skydes løbet i gang. Deltagerprisen er 199,-, der inkluderer 6 glas rosévin. Du kan købe billetter her Du kan også følge begivenheden her på Facebook.