Endnu en gang havde Brabrands 2. divisionshold i fodbold sammenholdet og nerverne til at klare den, da det så vanskeligst ud. Kravet var en sejr i sæsonens sidste kamp lørdag eftermiddag. Og holdet fuldendte den fabelagtige slutspurt og satte Frederiksberg-holdet FA2000 til vægs med 2-0.
”Det er i kampe som dem her, man skal kunne noget! Når der er så meget på spil, skal man virkelig vise, hvor god man er. Og det må jeg sige, at spillerne fik vist!”
Træner Tom Søjberg så glad og lettet ud efter det sidste dommerfløjt i sæsonens sidste kamp. Og samtidig fuldstændig udmattet. Det har været en udmarvende tid, hvor både han og truppen har gravet så dybt, de overhovedet kunne, for at finde de ressourcer, der skulle til for at sikre en sæson mere i 2. division.
Og det lykkedes lørdag i sidste spillerunde.
Spillerne vidste, at kravet var en sejr, hvis holdet ikke skulle være afhængig af hjælp fra Aarhus Fremad, der mødte nedryknings-rivalen Middelfart.
Brabrand virkede fra starten som det mest dedikerede hold, men omvendt truede FA2000 flere gange på hurtige kontraangreb. Selvom holdet inden kampen var rykket ned, var de ikke kommet til Brabrand for at overgive sig uden kamp.
Der skulle et særdeles smukt angreb til at nedbryde gæsternes forsvar. Mathias Bonde satte det hele i gang med en fin aflevering frem til Kasper Andersen, som fandt Frederik Poulsen helt fri, men med ryggen til målet. Han fik dog vendt rundt med bolden og sparkede fladt i nettet uden for målmandens rækkevidde.
Brabrand fortsatte med at være styrende, og det var umådelig tæt på 2-0, da forsvarsspiller Daniel Lundholm sendte et godt hovedstød mod mål – men bolden blev clearet, inden den nåede over målstregen.
Næsten samme følelse som for et år siden
I anden halvleg blev det aldrig rigtig prangende fra Brabrands side, men omvendt var der heller ikke de store trusler mod Brabrand-målet. Spillet bølgede frem og tilbage, uden at det blev til de helt store målchancer.
Midt i halvlegen kom dog 2-0-målet, der gav ro i maven hos de mange tilhængere på tilskuerpladserne. Midtbanespiller Kasper Andersen kastede et af sine lange indkast, og denne gang var der gevinst. Angriber Malthe Boesen kom først på bolden og ekspederede den i en blød bue over målmanden og ind i nettet.
Herefter var Brabrand i fuld kontrol, og til taktfaste klapsalver fra tilskuerne spillede holdet de sidste minutter i sikker tro på, at nu var den hjemme.
Efter dommerens sidste fløjt var stemningen næsten lige så euforisk, som da holdet for et år siden ligeledes i sidste spillerunde klarede sig med blandt de hold, der kvalificerede sig til den nye 2. division.
Og en af holdets garvede spillere, Frederik Poulsen, nød det lige så meget:
”Jeg har lidt sammen følelse som i den kamp. Da skulle vi også bare ud og levere noget i den sidste kamp. Vi har virkelig skullet kæmpe for det i det her forår. Det har været tæt lige til det allersidste, så det er en kæmpe forløsning, at det bare gik op i en højere enhed i dag,” sagde Frederik Poulsen.
”Man bruger tit den vending, at man rykker tættere sammen i bussen. Og det har vi virkelig gjort! Vi har en rigtig god energi på holdet, hvor altid vi bakker hinanden op. Og jeg tror, alle forstod alvoren her til sidst, samtidig med at vi også har haft nogle marginaler med os,” sagde kantspilleren, som i øvrigt skal giftes næste lørdag.
Vendepunktet
Det var kampen i Middelfart d. 26. maj, der blev vendepunktet. Holdet havde ikke vundet i ni kampe og var røget under nedrykningsstregen. Spillerne og træner Tom Søjberg havde op til kampen en snak om, hvordan de skulle spille de sidste kampe.
”Spillerne sagde, at de gerne ville spille mere flydende fodbold og prøve at sætte noget mere sammen i stedet for at slå lange afleveringer. Og jeg svarede, at det er ok, men så skal det også ske med meget større kvalitet, end vi havde haft hidtil. Og jeg oplevede, at der tog alle i gruppen virkelig ansvaret. Der fik vi noget momentum,” fortalte Tom Søjberg efter lørdagens kamp.
Han oplevede, at holdet i de sidste kampe i højere grad har spillet som en enhed og i en bedre rytme end tidligere.
Tom Søjberg pegede i øvrigt på, at kun få af spillerne i truppen tidligere har spillet på 2. divisions-niveau. Langt de fleste spillere er kommet til Brabrand fra klubber, der spillede på et lavere niveau.
”De er blevet 2. divisionsspillere her i Brabrand og prøver at løfte deres niveau her. Jeg er virkelig stolt over, at det er lykkedes så godt,” sagde han, mens den ene efter den anden af klubbens tilhængere kom forbi og råbte tillykke.
”Ja, vi er jo de blå brasilianere. Nu marcherer vi igen,” lød det glade svar tilbage fra Brabrand-træneren.
”Ingen andre hold som det i Brabrand”
For to af spillerne var det den sidste kamp i den blå Brabrand-trøje. Både Mathias Bonde og Casper Lykke flytter til København, hvor de skal dele lejlighed.
Mathias Bonde kom for et år siden til Brabrand efter en periode som kontraktspiller i Kolding. Han takkede i torsdags holdkammeraterne for et enestående år, fortalte han efter lørdagens sejr:
”Det har været et vanvittigt år med både op- og nedture. Men vigtigst for mig så har jeg genfundet glæden ved fodbold, og jeg skylder Tom og alle omkring holdet – og især alle spillerne – en kæmpe tak. De har spillet en enorm rolle i at få mig tilbage på sporet. Både på banen og udenfor banen, sagde en rørt Mathias Bonde.
”Jeg kan ikke komme i tanker om noget andet hold som det her i Brabrand. Som man kunne se i dag: Når det presser allermest på, og vi har mest brug for det, så går vi ud og leverer. Vi kan grave virkelig dybt, også når det ikke er særlig sjovt,” sagde han.
”Det er et vemodigt farvel til Brabrand, men det er også med glæde. Det var en god afslutning, og jeg vil helt sikkert følge holdet fremover. Jeg kommer ikke til at glemme det her år.”
