Vi nærmer os kommunalvalget d. 18. november, og der inviteres flere steder i bydelen til oplæg og samtaler om politik. For nylig inviterede foreningen Aarhus Afro til et valg-arrangement i onsdags-madklubben i Folkehuset Gellerup med den radikale kandidat Alia Chapook.
De fleste onsdage inviterer Aarhus Afro og en af foreningens ildsjæle, Maryan Hayir til madskole i Folkehuset Gellerup. Her samles kvinder med forskellig etnisk baggrund til madlavning og efterfølgende fællesspisning.
Forleden deltog den radikale byrådskandidat Alia Chapook, som fortalte om sin baggrund og motivation for at stille op som byrådskandidat.
“Jeg vil gerne gøre en indsats for os kvinder og de ældre i vores samfund. Mange af os er ikke født her i Danmark men har været her i over 20 år. Jeg kæmper for lige muligheder og rettigheder for alle – også os ikke etnisk danske borgere,” indledte hun sin præsentation i madklubben.
“Men man skal selv sørge for at lære dansk. Hvis vi bare sidder hjemme, lærer vi ikke noget,” lød hendes opfordring til kvinderne.
Alia Chapook er uddannet bydelsmor og står bag foreningen Sundheds Rewaq, som med støtte fra Nordea Fonden har uddannet en række sundhedsagenter.
De besøger ældre, isolerede borgere med anden etnisk baggrund end dansk og oplyser om sund mad og hjælper dem med at få forbindelse med det danske sundheds-system.
Hendes indsats i forhold til ældre borgere var blandt andet blevet bemærket af partiet Radikale Venstre, som opfordrede hende til at stille op. Efter nogle måneders betænkningstid besluttede hun sig: Hun vil gerne bidrage, hvor hun kan.
“Min vigtigste mærkesag er: Vi skal alle ud og stemme. Det handler om dine børns fremtid. Derfor er det vigtigt, at du kommer ud og stemmer,” sagde Alia Chapook til kvinderne.
Bydelsmødre gav en ny start
Hun fortalte om sin baggrund som mor til to drenge. Hun måtte i 1998 flygte fra Irak, hvor hun arbejde som lærer.
“Men da jeg kom her til Danmark, blev jeg bare husmor. Jeg kunne ikke dansk, kun engelsk – så jeg blev bare hjemme. Det er vigtigt at lære dansk. Når du kan tale sproget, kan du bevæge dig ud i det danske samfund,” lød hendes råd.
Hendes sagsbehandler blev afgørende for, at hun selv kom ud og fik arbejde. Hun fik lært dansk og fik job – først som stewardesse, og derefter var hun i 10 år togfører i DSB. I 2008 blev hun dansk statsborger.
Nogle år senere fik hun førtidspension på grund af en arbejdsskade og der kom nogle svære år, hvor hun blev alene med sine to sønner og var det meste af tiden i hjemmet.
“Bydelsmødrene blev en ny start for mig. Jeg kom videre i livet og kom ud og møde andre. Jeg anbefaler alle jer her at blive bydelsmor,” sagde hun til kvinderne.
Unge nyuddannede uden job
Flere af deltagerne på mødet fortalte om deres bekymringer for deres børn, som er blevet færdige med deres uddannelser, men har svært ved at finde et job. Alia Chapook kunne genkende problematikken:
“Vi skal tale om vores unge, og hvorfor de ikke kan få arbejde. De har været i daginstitution, og de har passet deres skolegang og har få en uddannelse, som det blev forventet af dem. Men nu sidder de hjemme og har psykisk dårligt over, at ingen kan bruge dem,” sagde hun.
“Jeg kender så mange – for eksempel en ung kvinde som er ingeniør og virkelig dygtig. Nu sidder hun derhjemme. Hvorfor kan man ikke bruge så dygtige mennesker på arbejdsmarkedet?”
Hun fortalte om sine egne to sønner, som også nu er færdiguddannede, men har svært ved at finde arbejde – og har oplevelsen af at de bliver valgt fra, fordi de har et navn, der ikke klinger dansk.
“Han har boet næsten hele sit liv i Danmark. Hvorfor tænker de ikke, at de er danske og kan bruges på arbejdsmarkedet? Vi skal alle gå ud og kæmpe for vores børns ret til at få et arbejde her i landet,” sagde hun.
