Virksomhedsfællesskabet KollektivByen fylder med over 55 virksomheder hovedparten af ejendommen Gudrunsvej 78, som Aarhus Byråd er klar til at renovere. Men det er usikkert, om KollektivByen kan få plads i bygningen efter renoveringen. I stedet vil politikerne sælge bygningen til en udvikler.
For fem år siden rykkede 4-5 mindre virksomheder adressen til Gudrunsvej 78 i Gellerup. De indrettede sig på øverste etage i det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter, hvor der tidligere også har været hotel og flere andre ting.
Målet var at skabe et fællesskab for mindre virksomheder og iværksættere. Og i løbet af de fem år er flere og flere virksomheder kommet til, så bygningen i dag huser 55 virksomheder, der bor side om side på tredje og fjerde etage. Desuden har KollektivByen også igangsat nye aktiviteter i det tidligere Gellerup Bibliotek.
Blandt KollektivByens mest ihærdige forkæmpere for en bevaring af de tre bygninger, Gudrunsvej 78-82, har været arkitekt Anna-Mette Exner, som var blandt de første indflyttere i virksomhedsfællesskabet. Hun har udtrykt en drøm om en gang at kunne overtage og udvikle bygningen.
Onsdag beslutter Aarhus Byråd formentlig at igangsætte en omfattende og 130 mio. kr. dyr renovering af de markante betonbygninger. Men lige nu tyder alt på, at KollektivByen efterfølgende kun får en lille birolle at spille.
Mens der i indstillingen lægges op til, at de to andre store aktører i området omkring Fredspladsen, Fredens Hus og Gellerup Højskole, får overdraget deres andel af bygningerne gratis, er KollektivByen ikke stillet noget tilsvarende i udsigt. Nærmest tværtimod.
”Vigtigt med erhvervsliv i Gellerup”
KollektivByen får i følge indstillingen til byrådet end ikke mulighed for at købe den del af bygningerne, virksomhederne bruger i dag. I stedet lægges der op til, at den resterende del af bygningerne sælges til ”en privat aktør” i form af en kommerciel udvikler.
”Selvom vi er organiseret som en almennyttig forening uden profit som sigte, så kan vi ikke opnå samme gunstige vilkår som Højskole og Fredens hus – i forhold til at få overdraget det areal, som vi beboer, ganske gratis. Og ydermere – som indstillingen er strikket sammen – kan vi faktisk heller ikke en gang få lov til at købe arealet – skulle vi kunne finde penge til det. Det kan kun en developer, som så kan udvikle det med profit for øje.”
Sådan skriver KollektivByens administrator Paw Simon Krogh i et oplæg til byrådets Økonomiudvalg, hvor repræsentanter for virksomhedsfællesskabet forleden havde foretræde.
Her fik politikerne indblik i KollektivByens hverdag som et fællesskabsdrevet projekt, der med 55 virksomheder allerede har bevist sin levedygtighed:
”Foreningens Kollektivbyens vision er at drive og udvikle et hus og fællesskab – fuld af foretagsomhed, hvor det er attraktivt og muligt for alle at drive sin virksomhed. Dette uanset om man er beboer i Gellerup, om man er på vej til at flytte til Gellerup, eller om man kommer fra andre dele af Aarhus. Det er vigtigt med erhvervsliv I fremtidens Gellerup,” lød det i oplægget.
”Kollektivbyen er ikke et gængs full service virksomhedshotel, hvor man som virksomhed flytter ind og betaler sig fra det hele. I Kollektivbyen er fællesskabet den drivende kraft. Alle virksomheder har interne praktiske opgaver, som de står for – og større ting løses på fælles arbejdsdage.”
Behov for lidt medvind
Repræsentanterne for KollektivByen understregede, at formålet med helhedsplanen er at transformere Gellerup fra at være
en monofunktionel bydel udelukkende med boliger til en blandet bydel med også kultur, læring og erhvervsliv. Og KollektivByen bidrager med 55 virksomheder.
”Så hvis kommunen finder det attraktivt, at der i Aarhus findes et sted som Kollektivbyen som beviseligt skaber og fastholder erhvervsliv i Gellerup – så kunne vi godt ønske os lidt medvind eller en hånd i ryggen fra kommunen og byrådet,” lød appellen fra repræsentanterne for KollektivByen, Anna Mette Exner og Paw Simon Krogh.
KollektivByen ønsker, at det i indstillingen bliver tydeligere, hvad politikerne ønsker sig af det tredje, kommercielle, element i bygningerne omkring Fredspladsen.
”Det kunne være, at byrådet udtrykte ønske, om at det ville være en god idé, om den indeholdt et virksomhedsfælleskab målrettet mindre virksomheder og iværksættere. Det kan vi forstå, burde kunne lade sig gøre indenfor de regler der gælder når man er kommune,” forslaget.
KollektivByen tilføjer, at man tydeligt mærker, at der i Aarhus er behov for plads til mindre kreative virksomheder. Hver gang lokale-mulighederne er blevet indskrænket på Godsbanen eller Sydhavnen, har KollektivByen oplevet ekstra efterspørgsel efter lokaler.
Husleje er ikke ekstremt lav
I en tidligere debat om projektet i Aarhus Byråd omtalte borgmester Jacob Bundsgaard den ”ekstremt billige husleje”, som virksomhederne i KollektivByen betaler. Men huslejen er faktisk ikke så lav endda, understregede virksomhedsfællesskabet over for Økonomiudvalget.
”I 2022 betaler vi tæt på en 1 mio kr. i bruttoleje til kommunekassen. Og herudover bidrager vi til varme og øvrigt forbrug i komplekset. Denne leje afviger ikke meget fra, hvad vi kunne leje tilsvarende til i Brabrand,” lød det fra KollektivByens repræsentanter.
De anerkendte, at huslejen nok er lav. Men det er den primært, fordi virksomhederne selv står for alt det praktiske omkring lejemålet.
Der var blandt politikerne stor interesse for at lære KollektivByen nærmere at kende, og det blev foreslået, at udvalget nu arrangerer et fælles besøg i virksomhedsfællesskabet på Gudrunsvej 78.
