Trafik-øer. Udtrykket er nyt og stammer fra Aarhus Kommunes nye grønne mobilitetsplan. En trafik-ø midt i Brabrand kan være løsningen på en af bydelens helt store udfordringer: En omfattende gennemkørende trafik. Det mener Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne.
Hvad stiller man egentlig op med en række store og vedvarende problemer, som mange i Brabrand føler sig generet af?
Sådan lød Vores Brabrands spørgsmål for nylig til en række kandidater for de politiske partier i byrådet. De fleste har svaret tilbage, at det vil de gerne tale om.
Det gælder blandt andre Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne. Han sidder i det nuværende byråd og er medlem af Teknisk Udvalg – og har sagt ja til at tale om et par af de lokale udfordringer, der også interesserer ham personligt: De trafikale udfordringer i Brabrand og resten af Aarhus. Og byudviklings-processer som går skævt eller går i stå.
Først et af de emner, der igen og igen bliver diskuteret i Brabrand – og som også er på bordet i Brabrand-Årslev Fællesråds trafikgruppe: De mange gennemkørende biler, der hver morgen og eftermiddag ofte i høj fart kører via mindre veje i Brabrand. Hvad stiller vi op med dem?
Jakob Søgaard Clausen mener, at løsningen meget vel kan ligge i Aarhus Kommunes nye grønne mobilitetsplan. Her er der et helt afsnit med overskriften: “Ny vejstruktur som fremmer livet i boligkvartererne”.
“Den del af planen skal netop bremse den gennemkørende trafik og skabe mere trygge lokalområder. Hvis de lokale beboere i villa-områder ønsker det, kan også vejlukninger komme på tale. Teknik og Miljø har lovet at gå i dialog med lokalområder, hvis der kommer en henvendelse fra det lokale fællesråd,” forklarer Jakob Søgaard Clausen.
Han peger på, at mange bilister følger den hurtigste rute på Google Maps. Det gælder også, når den leder dem ind ad mindre villaveje som Byleddet og Hougårdsvej.
“Trafikøer betyder, at vi i boligområder kun vil ha´ bløde trafikanter og lokale beboere. Alle andre skal vi ha´ ud på det overordnede vejnet. Det kan for eksempel ske med bump eller spærringer på midten, så man ikke kan køre igennem,” siger han.
“Desuden er det også vigtigt, at vi investerer i, at det bliver hurtigere at køre på store veje. Det gør vi blandt andet med ny intelligent styring af lyskrydsene. Vi har strore forhåbninger til, at vi her har fået et nyt effektivt værktøj, der kan få op til 30 procent flere biler igennem de store kryds.”
Der er i den grønne mobilitetsplan afsat 14 mio. kr. i 2025-2026 til indsatsen.
Nødvendig investering i Brabrandstien
Desuden er Jakob Søgaard Clausen en stor tilhænger af busser, der ved at køre oftere og hurtigere bliver et reelt alternativ til bilerne.
“Og så skal prisen ned. Det er vi helt enige om i byrådssalen, så derfor er jeg sikker på, at det kommer til at ske i den nye byrådsperiode. Den anden del handler om tilgængelighed: At bussen også kører forbi, hvor folk bor. Det skal vi investere mere i,” siger han.
Og endelig mener han, at cykelstierne skal forbedres, så det blive mere naturligt at cykle.
“Jeg tror, at ofte handler om utryghed, når folk undlader at cykle. Det skal vi gøre noget ved, så det for eksempel bliver mere trygt at cykle ind til byen ad Silkeborgvej,” siger han.
Desuden peger han på, at også Brabrandstien er særligt nævnt i klimaplanen. Her skal der laves klimasikring, så stien også kan bruges om vinteren, hvor den ellers ofte har stået under vand.
Spørg borgerne
Vi sidder i Livsværkstedernes Café Vita i City Vest, hvor brugerne omkring os er i gang med frokosten eller det daglige spil backgammon.
“City Vest har godt nok forandret sig meget, siden jeg var her sidst,” sagde Jakob Søgaard Clausen på vej gennem den lille del af indkøbscentret, hvor der stadig er liv.
Netop City Vest er emnet for den anden del af samtalen – nemlig byudvikling. Indkøbscentret er sammen med bl.a. den gamle Jaka-fabrik eksempler på udviklingsprojekter, hvor mange borgere har luftet utilfredshed med, at processerne kører hen over hovedet på dem – og ofte ender med resultater, de ikke ønsker.
Jakob Søgaard Clausen forklarer, at han ikke som politiker har nogen mening om, hvad det nu snart forhenværende indkøbscenter skal udvikle sig til.
“Jeg bor ude i Lystrup. Spørg borgerne her, hvad de synes, der skal ske,” understreger han.
Han er en stor fortaler for en øget borgerinddragelse. Og inden ejeren A. Enggaard havde sat så meget som en streg på et stykke papir, burde virksomheden have taget en snak med lokalområdet – typisk i form af det lokale fællesråd.
“Det er meget vigtigt, at udviklerne så tidligt som overhovedet muligt får en dialog i gang med borgerne. Det ender ofte med det samme projekt alligevel, men vejen derhen kan betyde meget for den lokale opbakning eller det modsatte,” siger han.
Samtidig ønske han, at Aarhus Kommune er åben og ærlig med, hvad der er muligt i et bestemt område. Og hvad der er økonomisk realisabelt.
Lang vej igen
Han mener, at der stadig er et stort potentiale for at øge borgerinddragelsen, blandt andet i forbindelse med nye lokalplaner. Byrådet sendte tidligere i efteråret en ny model for borgerinddragelse i høring:
“Det går heldigvis i den rigtige retning, men der er lang vej igen. Det er i de konkrete sager i dagligdagen, det skal vise sig. Det helt afgørende er at inddrage lokalområderne så tidligt som muligt,” siger han.
Han fremhæver et eksempel fra Lystrup, hvor han bor. Her har Rema 1000 overtaget en tidligere Lidl-butik og indledte en dialog med lokalområdet – og har nu udarbejdet to forskellige forslag til områdets udvikling. Et med og et uden borgernes ønsker til en lokal café og udeliv på arealerne.
“Hvis man har en fælles proces, hvor man mødes jævnligt og får de relevante data og økonomi på bordet, tror jeg, man kan komme langt,” siger han.
“Og hvis man kan finde fodslag tidligt i forløbet, vil der ofte være mindre behov for ændringer senere.”
Som medlem af Teknisk Udvalg oplever han, at politikerne nu betydelig oftere end tidligere er kritiske over for fremlagte byggeprojekter – og jævnligt sender dem tilbage til udviklerne med krav om betydelige ændringer.
“Når jeg skal vurdere et byggeprojekt kigger jeg altid efter, hvordan processen frem mod resultatet har været. Hvad sige borgerne?”
