Arkitekt Anna Mette Exner er med til at sætte gang i debatten om god arkitektur og er en af de varmeste fortalere for de modernistiske boligblokke i Gellerupparken. Hendes mod og engagement blev for nylig belønnet med Nykredit Fonds Motivationspris på 250.000 kroner.
”Jeg tænder åbenbart på de områder, der er lidt vanskelige!”
Anna Mette Exner er mindst lige så glad for modernistisk betonbyggeri, som hun er en varm fortaler for, at middelalderkirker kan spille en mere aktiv rolle i samfundet – og hendes faglige engagement på begge områder er kendt af de fleste i arkitektur-branchen.
Hendes speciale som arkitekt er nybyggeri og renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger og kirkeligt byggeri.
Og hjemme i Gellerup, hvor Anna Mette Exner Arkitektur har til huse i KollektivByen på tredje sal i ejendommen Gudrunsvej 78, har hun engageret sig i bevarelsen af det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter og taler varmt for at bevare Gellerupparkens modernistiske arkitektur.
På begge områder har arkitektfaget oplevet en meget ihærdig Anna Mette Exner, som med stort engagement kaster sig ind i debatten med synspunkter, der ikke altid er lige populære. Det får hun nu Nykredit Fonds Motivationspris for.
”Arkitektur er jo sindssygt vigtigt – den spiller så stor en rolle i menneskers liv. Det er så vigtigt, at vi som arkitekter gør os umage, og at vi gør alt, hvad vi kan for at påvirke bygherrerne, til at prioritere kvalitet i byggeriet,” siger Anna Mette Exner.
Hjertebarnet KollektivByen
Selve prisuddelingen er på grund af corona-krisen udsat til d. 8. september, hvor kulturminister Joy Mogensen overrækker de i alt tre priser. Men Anna Mette Exner har allerede fået begrundelsen for, at netop hun skal have prisen på 250.000 kr.
Prisen er blandt andet en belønning for hendes store engagement i arkitektur-debatten. Når det gælder sognegårdene og middelalder-kirkerne på landet, er Anna Mette Exner en varm fortaler for, at bygningerne kan revitaliseres og få ny værdi i en udvikling af lokalsamfundene og de lokale fællesskaber.
Man får jo også uvenner af at stikke næsen frem. Der er både lægfolk og fagfolk, der mener jeg er galt på den.
Det er nok især hendes andet store hjertebarn, det modernistiske betonbyggeri, vi har hørt om de seneste år. Hun har flyttet sin virksomhed, Anna Mette Exner Arkitektur, til det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter i Gellerup, og hun har kastet sig ind i kampen for bevarelse af hele betonkomplekset på Gudrunsvej 78-82.
”Fremtidens by”
Aarhus Kommune ejer bygningerne, men har bebudet, at de skal udbydes til salg – underforstået nedrivning – i slutningen af 2021. I mellemtiden forsøger Anna Mette Exner at finde finansiering til at kunne købe den del af komplekset, hun har døbt KollektivByen.
”Det her lille område giver mulighed for at skabe et fremtidigt bæredygtigt byliv der ikke kun er baseret på butikker. Her er en spændende historie, oplevelsesrige bygninger og byrum, og eminente faciliteter for at etablere et kulturmøde mellem mennesker fra nær og fjern baseret både på bofællesskab, arbejdsfællesskab og fritidsfællesskab. Her er også plads til kunstnere, cafeer, eventmagere og små produktionsvirksomheder. Det her kvarter kan blive et godt eksempel på, at fremtidens by tilbyder mange forskellige måder at mødes på. Den kollektive by!”
Hun glæder sig over, at Aarhus Kommune nu har renset bygningerne af, så de nu ikke længere er gråsorte men nu har fået den lysere ”betonfarve” tilbage – men hun afslører også, at hun faktisk godt kunne li´ bygningerne, før de blev renset.
Forsvar for Hejredalskollegiet
Anna Mette Exner er lidt ambivalent, når det gælder nedrivningerne og transformeringen af Gellerup.
”Der er jo en historie, man har brug for at få rystet af sig. Og det var rigtig godt, at man har gjort plads til Karen Blixens Boulevard. Men jeg synes nok, det bliver for meget”, siger hun og nævner Hejredalskollegiet som et eksempel på et smukt byggeri, der nu skal rives ned.
Hun er medlem af Kulturmiljørådet i Aarhus Kommune, og har her foreslået at man i det mindste bevarer tre af bygningerne.
”De bygninger er så fine og kunne være blevet brugt rigtig godt. De har en helt særlig karakter med små dejlige haverum mellem husene, der ligger lidt forskudt. Det er virkelig et eksempel på, hvordan man kan skabe den grønne by – men bygningerne er åbenbart skabt på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.”
