Lige inden nedrivningen af Hejredalskollegiet dukkede en stenskulptur op på grunden, og den blev reddet, inden de store maskiner kom til og fjernede alt på grunden. Det viser sig, at skulpturen er lavet af kunstneren Søren Wullum, Ørvadsvej, til kollegiets beboere for 25 år siden.
”På mine aftengåture med hunden rundt i Gellerup, er jeg faldet over denne skønne skulptur nede ved det gamle Hejredalskollegie. Kender du noget til historien, kunstner osv.?”
Sådan lød en besked fra en beboer i det nordlige Brabrand, Birgitte Juncher Andersen, til Vores Brabrand tilbage i foråret 2021.
Inden det var lykkedes at finde et svar på spørgsmålet var der hjælp at hente i Birgitte Juncher Andersens eget netværk, som kunne fastslå, at skulpturen var lavet af Søren Wullum, som bor og har sit værksted i den gamle børstefabrik på Ørvadsvej.
Og den er god nok, bekræfter den 57-årige kunstner. Han er i dag mest kendt for sine farverige og humoristiske lerfigurer. Men for 25 år siden lavede han hovedsagelig stenskulpturer og havde værksted i den gamle smedje ved Constantinsborg på den anden side af Årslev Engsø.
Han fik en henvendelse fra de studerende på Hejredalskollegiet, som ønskede sig en skulptur i området, og han lavede et forslag til dem.
”Jeg har holdt øje med den”
Han ville lave skulpturen i norsk granit, der var et solidt materiale, der også blev brugt til at beskytte kysten ved Vesterhavet. Der er ingen aflejringer i stenen, hvilket sikrede, at den ikke kunne sprække. ”En god sten man kunne stole på”, som Søren Wullum udtrykker det.
”Det skulle være en skulptur, der udtrykte mangfoldighed, og mennesker der mødes. Det skulle komme til udtryk i de mange ansigter med vidt forskellige udtryk,” fortæller han.
Den tunge granit-skulptur blev transporteret med traktor fra Constantinsborg til Hejredalskollegiet, hvor den blev stillet op på området ud mod Hejredalsvej, og der blev holdt en fin fernisering.
”Jeg cykler tit den vej forbi og har gennem årene holdt øje med den. Men den forsvandt i forbindelse med, at der blev gjort klar til nedrivningen. Det glæder mig, at nogen har efterlyst den.”
Laver glad kunst
Søren Wullum har, siden han var dreng, holdt af at tegne og arbejde kreativt med forskellige materialer, og på sin 16-års fødselsdag fik han en hammer og en mejsel af sin nabo, som var stenhugger.
Selvom han er uddannet pædagog og har haft mange forskellige jobs, har kunsten altid fulgt med. Som med skulpturen til Hejredalskollegiet fik han betaling for sit arbejde, men sjældent nok til at han kunne leve af det.
”Jeg har altid fundet nogle smuthuler, for at jeg kunne arbejde med kunsten. Men i dag kører det,” fortæller han.
Det var de underfundige sjove skulpturer, han skaber i ler, der gjorde forskellen. Det er farverige figurer i ofte groteske former og med et udtryk, der som regel får smilet frem.
”Jeg laver glad kunst. Ofte afspejler kunsten mennesker, som har det forfærdeligt, men sådan er mine skulpturer ikke.”
Holder et års pause
Han er en del af en ny bevægelse i det danske kunstmiljø, humorismen, som billedkunstneren Knud Grothe introducerede i 2015. Sammen med en række andre kunstnere, heriblandt Mik Shack og Søren Fauli, blev Søren Wullum optaget i den nye bevægelse.
”Jeg bruger humoren lidt til grænsen og får folk åbnet op, så de trækker på smilebåndet, når de genkender sig selv. Jeg tror, at det så bliver lettere at få sit budskab igennem.
Søren Wullum udstiller mange steder i landet og sælger via en række gallerier alle de skulpturer, han har kunnet overkomme at producere.
”Jeg har haft sindssygt travlt. Jeg har faktisk arbejdet så meget, at jeg var bange for at miste gnisten,” siger han.
”Derfor har jeg sparet sammen til et år, hvor jeg tager en pause, og kan lave hvad jeg har lyst til. Det er fantastisk. Tænk at stå op og kunne vælge hvad man vil. Jeg har gerne villet lave nogle større ting, og det bruger jeg så noget tid på nu.”
