Arkitektskolen i Aarhus betegner Skjoldhøjkollegiet på Spobjergvej som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Men økonomien er dårlig, og om få år kan store dele af kollegiet være revet ned for at skabe plads til en ny blandet bydel. Arkitektfirmaet Arkitema har fået til opgave at stå for udviklingsarbejdet.
Omkring hver tredje af de cirka 900 værelser og lejligheder på Kollegiekontoret står i øjeblikket tomme, og det er ifølge Kollegiekontoret i Aarhus fortsat svært at leje studieboliger ud i kollegiet, der er et af landets største.
Masser af tidligere beboere har glade minder fra deres tid på Skjoldhøjkollegiet. Men nu kniber det. Selvom huslejen er blandt de laveste blandt kollegierne i Aarhus, har det i de senere år været svært at udleje kollegieværelserne på kollegiet på Spobjergvej.
I regnskabsperioden 2019-2020 var der et lejetab på godt fem mio. kr. som følge af mange tomme værelser. Og Kollegietkontorets direktør Per Juulsen oplyste ifølge et bestyrelsesreferat fra oktober 2020, at der må forventes et lejetab for 2020/21 i samme størrelsesorden.
Men det værste er, at kollegiet har en kæmpe gæld til staten på 82 mio. kr., som er optaget tilbage i 1970’erne. Gælden skulle have været indfriet i 2020, men det har ikke været muligt, oplyste beboerrådet midt i juli på kollegiets Facebookside.
Der er derfor blevet kigget efter alternative løsninger for at undgå en pludselig lukning af kollegiet fortæller beboerrådet:
”Det er lykkedes at få en aftale i hus, hvor en af betingelserne er, at der skal laves en helhedsplan for kollegiets fremtid.”
Fra 900 til 250-300 boliger
Allerede i maj 2020 erkendte bestyrelsen, at der skulle ske noget drastisk. Det fremgår af bestyrelsesreferater, at man allerede på det tidspunkt besluttede at igangsætte en redningsplan.
Målet er at forsøge at frasælge en stor del af området til ny byudvikling og kun bevare en mindre del af kollegiet, står der i et referat fra et bestyrelsesmøde i oktober 2020:
”Intentionen med processen er at opnå kommunens og statens tilslutning til at kollegiet frasælger en del af sin ejendom og anvender provenuet herfra til dels at indfri gælden til statskassen, dels at fortsætte institutionen som ”Skjoldhøjkollegiet 2.0” som et tidssvarende kollegium med 250 – 300 boliger med ingen eller meget lave kapitaludgifter og dermed lav husleje.”
Der er derfor indgået en aftale med arkitektfirmaet Arkitema A/S om at stå for den udvikling af processen.
Per Juulsen er direktør for Kollegiekontoret i Aarhus, der er administrator for kollegierne i Aarhus. Han vurderer, at et frasalg er nødvendigt for at forhindre en tvangslukning af Skjoldhøjkollegiet:
”Det kan ikke drives uændret i ret mange år. Vi regner med 5-10 år, så vil det skulle indstille driften. Der skal ske noget, ellers bliver det afviklet,” siger han til Jyllands-Posten.
”En helstøbt og velbevaret kollegieby”
Skjoldhøjkollegiet er med sine knap 900 værelser og plads til over 1000 studerende Danmarks næststørste kollegium. Den daværende Brabrand-Årslev Kommune havde store ambitioner for bydelens udvikling, præget af tidens idealplanlægning for velfærdssamfundet som Gellerupparken og Skjoldhøjparken.
I 1969 blev opførslen af kollegiet, tegnet af Friis & Moltke og Knud Blach Petersen samt landskabsarkitekt Sven Hansen, igangsat.
Komplekset skulle fungere som et landsbysamfund i byen, men samtidig rumme forskellige boformer med plads til fællesskaber, familier og individualister, hvor værelserne vender ud mod grønne områder, mens fællesrum og køkkener er orienteret mod gaderne.
Arkitektur-eksperter fra Arkitektskolen i Aarhus regner Skjoldhøjkollegiet for et af de bevaringsværdige kulturmiljøer i Aarhus og har taget Skjoldhøjkollegiets brutalistiske arkitektur med i en rapport fra 2020 om de miljøer, man opfordrer til, at man bevarer:
”Skjoldhøjkollegiet fremstår som en helstøbt og velbevaret kollegieby, hvor de oprindelig modernistiske idealer for det gode liv er tydeligt aflæselige. Materialiteten og volumen i komplekset afspejler tidens samfundsudvikling, og mødet mellem de store betonvolumener og det bakkede morænelandskab er af stor arkitektonisk kvalitet. Bebyggelsen er en god repræsentant for den modernistiske og brutalistiske byggestil,” skriver arkitekterne og fortsætter:
”Kulturmiljøet har et højt iboende potentiale for bosætning i en unik arkitektur omkring fine rekreative områder og den omsluttede udformning samt fællesarealerne skaber et potentiale for at varetage kulturelle formål.”
Svært at få Aarhus Kommune i tale
Kollegiekontorets direktør Per Juulsen siger til Jyllands-Posten, at bestyrelsen vil transformere det meste af de 14,5 hektar til en ”blandet bydel”. Det betyder, at hovedparten af kollegiets bygninger formentlig skal nedrives og erstattes af nybyggeri.
Han regner med, at kollegiet kun skal omfatte omkring en fjerdedel i forhold til i dag.
”Vi forestiller os, at det skal være blandet by, sådan som Aarhus Kommune gerne vil have bykvarterer, der udvikler sig. Skjoldhøj skal også være et bykvarter helt i overensstemmelse med kommunens ønsker til bykvarterer i byen. Det vil sige blandede boligformer, både private og almene, og muligvis erhverv, hvis der er basis for det,” siger han til avisen.
Det fremgår af et referat fra bestyrelsens møde i oktober 2020, at Kollegiekontoret har i den første del af processen har oplevet, at det har været svært at få Aarhus Kommune i tale om planerne.
Bestyrelsen besluttede dog, at der skulle arbejdes videre med de indledende analyser og skabes en vision for ”Skjoldhøjkollegiet 2.0”. Det er det, Arkitema nu skal hjælpe med.
