
Old boys-fodbold er en disciplin, der altid har stået stærkt i Brabrand. I øjeblikket kan Brabrand IF samle fire hold i aldersgrupperne fra +40 til +60 år. Vores Brabrand var med på sidelinjen, da de yngste – 40 års-holdet – var på overarbejde mod rivalerne fra Åbyhøj.
”Øøøjjj!!!”
Stemningen er nærmest elektrisk på sidelinjen – en klar onsdag aften i oktober. Inde på banen kæmper Brabrands gæve old boys-spillere mod overmagten, der har grønne trøjer på og kommer fra Åbyhøj.
I øvrigt er Brabrand-spillerne selv skyld i problemerne, der stammer fra to gule kort nogle minutter forinden. Og når man er to spillere mindre, samtidig med at formen i forvejen ikke er helt til 70 minutter, der er længden på en old boys-kamp – så kan det mærkes.
Stillingen er 1-1, og udbruddet er resultatet af, at Brabrand på trods af udfordringerne alligevel får spillet sig frem til en troværdig skudchance, der dog ikke resulterer i målscoring.
Der er store følelser involveret, selvom samtlige par fodboldben har rundet de 40 år. Vigtigst er det nok, at modstanderen er arvefjenderne fra Åbyhøj. Og dem hader man bare at tabe til, hvis man kommer fra den vestlige side af Ringvejen.
Og så er der den ekstra faktor, at de grønblusede nogle uger forinden tildelte Brabrand-holdet det første nederlag i et helt år. 2-3 lød cifrene, og blandt Brabrand-spillerne vurderes det som ”et helt unødvendigt nederlag”.
Ja, og så er det topkamp i ”ØOB Oldboys 40 år 11 mands, Kreds 5”, som er rækkens fulde navn. Her er ingen oprykning men masser af ære at spille om.

Følelserne får frit løb
Derfor går alle på sidelinjen helt i selvsving, da Brabrand, øjeblikket efter at de igen er blevet fuldtallige på banen, formår at sætte et uimodståeligt angreb op.
”Martin Hejlskov sender et perfekt indlæg ind i panden på holdets brasilianske krydderi, Aurelio Junior: 2-1!!! ”Og så var der sambadans på sidelinjen,” som holdets målmand, Martin Andersen, efterfølgende nøgternt refererer det i holdets Facebook-gruppe.
Følelserne får ganske simpelt frit løb, inden alle igen samler sig om opgaven: At forsvare føringen hjem mod de skrappe modstandere, der blandt andet tæller tidligere superliga-koryfæer som Dennis Siim, AGF, og Gregers Ulrich fra Aarhus Fremad.
”Syv minutter igen, gutter, så er det fuld skrald,” lyder opgave-beskrivelsen fra sidelinjen. Og ønsket bliver hørt i en grad, så Åbyhøj kun sporadisk formår at nærme sig Brabrand-målet. Og her er Martin Andersen sikkerheden selv og modtager stor hyldest fra alle på Brabrands side af banen efter et par fine redninger til sidst.

40 års-holdet, som de kaldes i daglig tale på idrætsanlægget på Engdalsvej, spiller flot fodbold, selv under det hårde pres, de sættes under til sidst. De har ikke de store stjerner på holdet, men klarer den som regel på godt holdspil.
Mange af spillerne er i de senere år flyttet til Brabrand, hvor familien har købt hus. Børnene er begyndt til fodbold i BIF, og de er blevet frivillige trænere for et af foreningens drenge- eller pigehold. Og så tager de naturligvis en tørn på 40 års-holdet om onsdagen.

Den absolut bedste tredje halvleg
”Ta´ den til dig og så ud mod hjørneflaget,” lyder en anden af de klassiske paroler, når man er foran, og pulsen banker. Også den opgave bliver løst til perfektion, og sejren kan fejres omkring de tyrkiske Efes Pilsener, der er medbragt i en køletaske.
Samtidig blev kampens mange facetter og detaljer vendt og drejet – alt sammen set i det gyldne lys, som man altid ser tingene i efter en sejr. Det er den form for tredje halvleg, alle fodboldspillere nyder at bidrage til.
Blandt andet er der mange meninger om den besynderlige dommerbeslutning, der tidligere i kampen fratog Kristian Lindskov Hansen en friløber – men hvor Chadi Abdulmajeed skarpt fulgte op ved at sende et frispark direkte ind i panden på Mike Hjort Zahll, der her skaffede en 1-0-føring.
”Vi var pressede over alle 70 minutter, men vi stod super stærkt defensivt, imens vi er skarpe på omstillinger og dødbolde,” lød den knivskarpe analyse efter kampen.
Så var der vel egentlig ikke mere at sige om det.
”Hvis du vidste, hvad der foregår i det omklædningsrum,” forsøger en af spillerne efter kampen at tease kampens efterspil – men Vores Brabrand vil lade den del af aftenen være op til læserens fantasi. Det samme gælder den afslutningsfest, der nu helt naturligt følger Åbyhøj-kampen. Det var efterårets sidste.
