230 mennesker om dagen! Det er, hvad der i en samfundsøkonomisk beregning skal til, for at det kan betale sig, at regionaltoget stopper to gange i timen. Desuden skal der noget andet til – nemlig fem års grundigt, vedholdende arbejde.
I 1978 blev stationen i Brabrand nedlagt. Nu samler stærke kræfter sig om at få regionaltoget mod Langå og Struer til igen at standse i Brabrand to gange i timen.
Men hvad skal der egentlig til? Hvilke myndigheder skal tage stilling – og hvilke argumenter tæller?
Den mest oplagte person at spørge er Birgit Liin, som bor i Laurbjerg og har været anker-kvinde i fem års kamp for at få et trinbræt tilbage til byen mellem Hadsten og Langå.
Her fortæller hun, hvad der skulle til for at lykkes med projektet i Laurbjerg:
Lokal organisering i ”Trinbrættet tilbage i Laurbjerg”
Tæt samarbejde med lokale politikere, byråd og kommunal forvaltning
Rapport leveret af Cowi, der analyserer projektet og bl.a. beskriver kunde-underlaget
Tilsagn fra Arriva om at ville standse i Laurbjerg
Langvarigt netværk og dialog med skiftende trafikministre og folketingspolitikere
De 230 personer er, hvad man i Favrskov Kommune har regnet sig frem til er det forventede antal daglige brugere af toget, hvis det stopper i Laurbjerg. Det svarer til omkring en tredjedel af det samlede antal pendler-rejser til/fra Laurbjerg hver dag.
Så godt som sikre i Laurbjerg og Stilling
De jublede både i Laurbjerg og i Stilling i foråret 2017, da et flertal i Folketinget afsatte 12 mio. kr. til nye stationer i de to byer.
Siden 2012 har arbejdsgruppen ”Trinbræt tilbage i Laurbjerg” med den lokale ildsjæl Birgit Liin i spidsen arbejdet ihærdigt for at få projektet igennem. Nu ser det ud til at være ved at lykkes. Laurbjerg er blevet skrevet ind i oplægget for det aktuelle genudbud af Arrivas kontrakt. Så er den så godt som sikker! Det skal dog nævnes, at et trinbræt i Laurbjerg formentlig først kan etableres i 2022.
Stationen i Laurbjerg blev nedlagt tilbage i 1982 – altså fire år efter at det skete i Brabrand. Siden den gang har folk i Laurbjerg snakket om, at det var for dårligt, at toget ikke længere stoppede i byen.
Der skete dog ingenting, før en gruppe lokale borgere i 2012 aftalte, at nu skulle der gøres noget. De kunne se, at byens udvikling blandt andet var afhængig af gode trafikforbindelser.
Organisering: Hvem repræsenterer vi?
Det første, de gjorde, var at henvende sig til alle de og organisationer og institutionsbestyrelser, de kun komme i tanker om med henblik på at danne en borgergruppe. Det skulle ikke bare være et projekt, nogle få mennesker engagerede sig i.
”Der skal være en legitimitet i det, man foretager sig. Man skal vide, hvem man repræsenterer. Hos os er det foreningslivet, der fylder mest. Hvis vi skal repræsentere flest mulige mennesker, så skal foreningslivet stå bag. Og vi skal selvfølgelig sørge for at holde dem orienteret. Så vi må hele tiden kommunikere til alle via Facebook og emails, så de ved, hvad der sker. Pensionistforeningen er dog ikke på nettet, så der er vi ude og snakke.”
Det endte med, at 12 organisationer og institutioner gik med. Samtidig fik gruppen gjort opmærksom på, at hvis der var folk med særlig ekspertise, så var de velkomne. Det viste sig eksempelvis, at én havde baneteknisk ekspertise og kunne gennemskue de beregninger og rapporter, der blev lagt frem.
”Hvis man vil aktivere folk, så skal man nogle gange prikke til dem. Hvis man gør det, er det sjældent, de siger nej.”
Vigtigt med opbakning fra lokalpolitikere
Så gik gruppen i gang med at kontakte beslutningstagere, først og fremmest lokalt.
”Det er meget vigtigt at have opbakning fra borgmesteren og de kommunale politikere i øvrigt. For eksempel har de en mulighed for at aktivere folketingspolitikere, vi ikke har. Og når man har foretræde for Folketingets Trafikudvalg, har det langt større gennemslagskraft, at man har en borgmester med.”
Overordnet siger Birgit Liin, at det er vigtigt, når man kontakter politikerne, at man har et konstruktivt udgangspunkt, og at man selv er klar til at gøre noget.
”Hvis man skal have politikerne med sig, kræver det, at man henvender sig – ikke på en brokkeagtige måde – men konstruktivt at spørge ”Skulle vi ikke lave noget fedt for Brabrand? Hvad kan vi gøre?”, siger Birgit Liin.
Analyser åbner døre
Borgerne i Laurbjerg mærkede hurtigt, at de havde en god sag. Kommunens folkevalgte erklærede deres klare støtte til projektet og bevilgede straks 200.000 ,- til en rapport om både de tekniske og økonomiske forhold. Rådgivningsvirksomheden Cowi blev bedt om at lave rapporten.
Da rapporten konkluderede, at et trinbræt både ville være økonomisk fornuftigt og teknisk muligt, besluttede kommunalbestyrelsen i Favrskov Kommune at yde en medfinansiering til etablering af trinbrættet på 5,5 mio kr.
Sådanne ”købe-analyser” tror Birgit Liin, vi kommer til at se flere af, både fra kommunerne selv og fra interesseorganisationer. De kan fremme sager man gerne vil have igennem. Ved at sætte fokus på afgørende argumenter. Og så kan den slags rapporter fungere som døråbnere: Man har et dokument at vedlægge sin sag, hvor der tales det samme sprog, som teknikerne i den offentlige forvaltning taler.
Er det samfundsnyttigt, at toget stopper?
Der bor godt 1000 i Laurbjerg. Med de omgivende småbyer er befolkningsgrundlaget for trinbrættet i alt lidt flere end 2000 mennesker. Kommunen havde tidligere lavet en pendleranalyse og gik nu i gang med at regne på, hvor mange passagerer, der dagligt ville være til toget i Laurbjerg og omegn.
Helt centralt i en beslutning, om det samfundsøkonomisk vil være en god idé med et trinbræt er: Hvor mange mennesker vil stige på, hvis toget stopper? Og hvad er prisen – underforstået: Hvad ”koster det” i tabt tid for de andre mennesker, der tager det samme tog?
Det første tal har forvaltningen i Favrskov Kommune regnet på. Af de godt 600 pendlere vurderes det, at 230 vil tage toget, hvis det stopper i Laurbjerg.
Spørgsmålet er så, om der også vil være en negativ effekt: Et antal mennesker som ikke længere vil tage toget, fordi det tager for lang tid, hvis det stopper i Laurbjerg og evt. andre mindre stationer? Det er ikke blevet klarlagt i de hidtidige analyser.
I diskussion med Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen udgav i 2014 rapporten ”Optimering af stationsstrukturen”, der generelt konkluderede, at det næppe var fornuftigt at lade toget standse i Laurbjerg, Stilling og andre mindre byer, som havde det samme ønske.
Blandt andet konkluderede rapporten, at stop i Laurbjerg og andre steder kunne konflikte med den såkaldte timedrift-model, der sikrer hurtig togdrift mellem de store byer som Aarhus og Aalborg.
Som lokal ildsjæl skal man ikke altid stole fuldt og fast på, at argumenterne i offentlige rapporter er i orden. Og Birgit Liin har brugt en del af sin tid på at gennemgå argumenterne i rapporten og stille opklarende spørgsmål.
Hun mener, at en del af konklusionerne i rapporten bygger på et løst fundament af ”erfaringer” og løse skøn. Ved at gå Trafikstyrelsen på klingen viste det sig, at der ikke lå ret meget dokumentation bag påstandene.
”Med den baggrund jeg har, ved jeg, at man ikke tager alting for gode varer. Men man behøver nu ikke en akademisk uddannelse, men skal bare have en kritisk indstilling. Selvfølgelig skal man være saglig og ikke skyde alt ned. Men hvis argumenter ikke holder vand, må man imødegå dem.”
For eksempel var det ret let at finde ud af, at afstanden til den nærmeste station i Langå var meget længere end forudsat i rapporten. Derfor blev den samfundsøkonomiske beregning også forkert.
Da hun skrev rundt til folketingspolitikerne med sine indvendinger og nye informationer, mødte hun stor forståelse. Hun oplevede, at politikerne også følte sig lidt i klemme over for mastodonter som BaneDanmark og Trafikstyrelsen og var glade for hendes velargumenterede indsigelse.
Klar besked fra Arriva
En anden central faktor var: Hvad vil Arriva?
Birgit Liin skrev tidligt i forløbet til Arriva og var i dialog med en trafikplanlægger, om Arriva ville være interesseret i at stoppe i Laurbjerg, hvis der var en station. Svaret kom hurtigt, og var tydeligt og klart: Selskabet ville gerne stoppe i Laurbjerg. I tid ville det koste ca. halvandet minut, men det var ifølge selskabet ikke noget problem. Birgit Liin så emailen fra Arriva som meget vigtig:
”Arriva har det sådan, at helst ikke vil blande sig i det politiske. Men de var meget tydelige i svaret på det konkrete spørgsmål: Der var ingen tvivl om, at Arriva var interesseret i at standse i Laurbjerg.”
Hun har brugt mailen fra Arriva flere gange i sin argumentation: Når myndighederne i rapporter betvivler, at det er samfundsøkonomisk fornuftigt at etablere et trinbræt, er det rart, at en kommerciel spiller som Arriva er så utvetydig i sin tilkendegivelse: Der vil faktisk være økonomi i det.
600 pendlere – og 230 der vil tage toget
Som nævnt har embedsmændene i Faurskov Kommune regnet på, hvor mange mennesker, der dagligt vil forventes at tage toget fra Laurbjerg. Svaret er 230.
Ud af kommunens GIS-system var det muligt at trække data om, hvor folk arbejder, hvilket fortalte historien om et lokalsamfund med cirka 600 pendlere.
Denne analyse blev senere videregivet i et notat til Folketingets Trafikudvalg.
”Vi skal jo have noget ny viden at kunne videregive til politikerne. Når man kontakter folketingspolitikere, skal de ikke opleve, at man spilder deres tid.
Man skal gøre sit forarbejde først, så der er værdi i det for dem, man skal tale med.”
Samarbejdet med de lokale politikere
Kontakten til lokalpolitikerne mener Birgit Liin er meget vigtig. Borgerne kan ikke gøre ret meget selv og har brug for netværket med byrådspolitikerne for at komme nogen vegne.
Dels er det så langt lettere at skaffe kontakter ind i Folketinget. Og dels er det politikerne, der kan bede embedsmænd om at lave analyser.
”Som borger kan man jo ikke bare gå ind til folkene på teknik og miljø og bede dem om noget. Ordren skal komme fra politikerne – og har man den adgang, er det guld værd. Vi havde aldrig kunnet lave det notat selv. Vi havde ikke en gang adgang til de data, der var grundlaget for den.”
Borgerne kan rykke!
Status i Laurbjerg er altså, at man føler sig næsten sikre på at, at den er hjemme, selvom den formelle godkendelse fra Folketinget endnu ikke er givet.
Finansieringen er på plads via de 5,5 mio. kr. fra Favrskov Kommune og omkring 6 mio. kr. fra en statslige bevilling. Desuden har Folketinget også her i sommer bevilget 4 mio. kr. til en forundersøgelse.
Det fem år lange forløb har lært Birgit Liin meget om, hvordan samfundet træffer beslutninger. For hende personligt har det også været et ”sundhedstjek” på demokratiet. Og hun besluttede efterfølgende at stille op som kandidat til byrådet for partiet Venstre. Hendes konklusion er klar:
”Det råd jeg kan give, er, at man skal engagere sig. Man kan faktisk rykke nogle ting. Jeg kan se, at hvis folk er utilfredse med en lokalplan eller lignende, så har de meget store muligheder for at påvirke udviklingen.”
Birgit Liin er 45 år og professor på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Hun bor i Laurbjerg med sin mand og tre børn.
