Politikerne i Aarhus Byråd viste torsdag aften interesse for at lade bygningerne omkring Fredspladsen i Gellerup renovere og senere overdrage en del af dem gratis til Gellerup Højskole og Fredens Hus. Men på byrådsmødet var der skepsis, om det vil lykkes at finde de 130 mio. kr., renoveringen vil koste.
”Det bliver svært at få det her til at lykkes. Det kommer til at kræve, at vi er virkelig dygtige,” sagde borgmester Jacob Bundsgaard torsdag i byrådssalen.
Her skulle politikerne tage stilling til en indstilling om, at de kommunalt ejede bygninger på Gudrunsvej 78-82 renoveres med bevarelse af deres arkitektoniske udtryk. Senere skal en del af bygningerne ifølge forslaget afhændes gratis ”til fællesskabende funktioner”.
Både Jacob Bundsgaard og politikere fra en række andre partier roste den visionære indstilling om at bevare bygningerne – og udtrykte samtidig bekymring for, om det kan lykkes at finde de 130 mio. kr. i ekstern finansiering, som renoveringen vil koste.
”Vi lægger jo ikke op til at investere yderligere offentlige midler. Det skal være ekstern finansiering. Og det er jo med åbne øjne, at vi vælger det scenarie, der ikke er det mest klimavenlige. Hvis vi skal have den ønskede funktionalitet og attraktivitet, er vi nødt til at gøre noget andet,” sagde borgmesteren.
Han henviste til, at en livscyklus-analyse har vist, at en bevaring af råhuset og en ændring af alt andet ville være det mest klimavenlige, fordi bygningerne er så nedslidte, som de er. Men det ville ændre for meget på det arkitektoniske udtryk, man ønsker at bevare.
”Prisskiltet på 130 mio. kr. er et vidnesbyrd om, at der skal laves rigtig meget, for at de her bygninger kan fungere optimalt i fremtiden. Men hvis det lykkes, har vi et bankende hjerte i Gellerup, der kan være med til at skabe liv og åbne området til både resten af byen og invitere inden for,” sagde Jacob Bundsgaard.
Han fremhævede de mange små virksomheder, der nu bor side om side i KollektivByen, ”der nyder gavn af en ekstremt billig husleje, men samtidig er med til at skabe en positiv udvikling i området,” sagde han.
Jacob Bundsgaard var nysgerrighed efter at vide mere om, hvad samspillet med lokalområdet konkret består i. Det er et af de spørgsmål, politikerne skal undersøge nærmere ved en behandling i Økonomiudvalget inden en endelig godkendelse i byrådet.
Kan KollektivByen blive boende?
Foran politikerne lå en fyldig analyse af bygningernes tilstand og forskellige scenarier for, hvordan de kan anvendes i fremtiden. For bare få år siden var der udsigt til, at bygningerne skulle sælges til sandsynlig nedrivning, men analysen har som nævnt ført til en indstilling om bevarelse.
Mange af politikerne roste oplæggets grundighed og det udviklingspotentiale, der blev præsenteret. Mette Skautrup fra de konservative sagde:
”Om det er nogle flotte bevaringsværdige bygninger er en smagssag, men de fortæller helt klart noget om den dna, der er i Gellerup. Vi kan også godt se perspektiverne i at renovere, og de muligheder det giver. Men der er lige et par områder, vi gerne vil være klogere på.”
Mette Skautrup spurgte ligesom Jacob Bundsgaard ind til KollektivByen: Hvad skal der blive af dem efter en renovering? Vil et salg betyde, at det bliver så dyrt, at de ikke kan blive boende? Og hvilken værdi giver kontorfælleskabet til lokalområdet, lød hendes spørgsmål. Og så spurgte hun efter mere viden om Fredens Hus:
”Der er mange fine intentioner, men vi har også brug for at drøfte, hvad der er lavet af aftaler, fordi det her er meget overordnet beskrevet. Hvem skal arbejde der, hvilken forskning skal finde sted der? Kort sagt vil vi meget gerne vide mere om, hvad Fredens Hus er og kan. For skal vi afgive de her bygninger vederlagsfrit, vil vi også gerne være klogere på, hvem det er, vi giver gaven til,” sagde hun.
Tak til Anna Mette Exner og Jacob Bundsgaard
Det var den oprindelige Brabrand-Årslev Kommune, der sammen med Brabrand Boligforening og arkitekt Knud Blach Pedersen udtænkte og gennemførte planerne for området i den sydlige del af Gellerupparken med hotel, bibliotek, socialkontor, teater og kirke, der skulle være et kulturelt og socialt centrum.
Det kan det blive igen, hvis det lykkes at finde de cirka 130 mio. kr. i ekstern finansiering, så den tiltrængte renovering kan gennemføres. Som nævnt var flere politikere usikre på, om det vil lykkes. Det gjaldt blandt andre SF´s rådmand Thomas Medom:
”Det er vigtigt at få sat en slutdato for arbejdet med at søge ekstern finansiering. Og hvad gør vi så, hvis vi ikke kan rejse de ganske mange penge? Så skal vi tilbage til et af de andre scenarier – for Fredspladsen er så centralt et område, at det er vigtigt at det kommer til at leve,” sagde han.
Formand for Teknisk Udvalg, Solveig Munk, Enhedslisten, takkede arkitekt Anna Mette Exner for sit ihærdige arbejde med at skabe opmærksomhed på kvaliteterne i betonbygningerne omkring Fredspladsen.
Og hun fremhævede også borgmester Jacob Bundsgaard ”for at lytte og medvirke til en indstilling med bevarelse af bygningerne, han selv har udtrykt at han finder grimt og ikke værd at bevare”.
Som nævnt skal planerne nu diskuteres nærmere i kommunens økonomiudvalg, inden det igen forelægges politikerne.
Læs mere:
