Lørdag begynder ramadanen – den måned-lange faste, som de fleste praktiserende muslimer ser frem til. Men hvad betyder ramadanen egentlig for det enkelte menneske. Vores Brabrand har spurgt den 27-årige arkitekt og byplanlægger Aske Svane Enevold, som i 2021 konverterede til islam. Han har indtil for nylig boet i Brabrand.
Hvad betyder ramadanen for dig som religiøs højtid? På hvilken måde er det en tid, der har særlig betydning for dig som muslim?
Ramadanen er særligt betydningsfuld for mig, da det er en unik mulighed til at styrke sin Gudfrygtighed samt til at være mere selvbevidst om at øge de gode gerninger og skrue ned for de dårlige vaner, hvilket er essensen af Ramadanen. Det er en tid som styrker troen i hjertet, beriger sjælen samt en tid for at fordybe sig i sin tro.
Det er på mange måder en tid, hvor tempoet i den travle hverdag sættes ned, og en tid hvor sødmen i at være praktiserende muslim mærkes i særdeleshed, og hvor det vigtigste er i fokus. Derudover er det også en tid hvor fællesskab særligt er følt – om så det drejer sig om fællesspisninger med ens nærmeste, eller om de utallige bønner som bedes i fællesskab, og hvor det muslimske bånd særligt er følt.
Har fasten som sådan en særlig betydning? Eller er det nogle af de andre aspekter omkring ramadanen, du ser frem til?
Fasten under ramadanen er én af islams fem søljer og jeg har derfor under ramadanen det store privilegium at kunne udføre denne sølje. Fasten er derfor helt særlig og fører udover dens påbud så mange berigelser med sig.
Blandt andet er det at være fastende noget, som giver dig i et helt unikt mindset og kropslig følelse, hvor man mærker en helt særlig ro skylle over én. Det er som om, at når du afholder dig fra basale behov som mad og drikke, så fjerner kroppen hverdagens støj, og det sætter dig i en tilstand af forhøjet koncentration og fokus. Der er selvfølgeligt også alle de helbredsmæssige fordele, og det er fascinerende at opleve, hvor hurtigt ens krop vænner sig til at være fastende.
At være fastende er også noget, der sætter livet i perspektiv. Hvor man indser, hvor privilegeret vi er over, hvor nemt tilgængeligt at ting som mad og drikke er – en reminder som er utrolig vigtig at få. Derfor giver vi også til velgørenhed, noget som er vægtet utrolig højt i Islam og under ramadanen.
Hvilke aspekter af ramadanen har i øvrigt størst betydning for dig – og hvilke glæder du dig mest til – og hvorfor?
Mit største fokus vil være at komme tættere på Gud, øge min Gudfrygtighed og blive mere selvbevidsthed, men derudover glæder jeg mig i høj grad til fællesskabet, da glæden i min omgangskreds og på tværs af mennesker i mit lokalsamfund mærkes ganske særligt. Der er noget unikt i at vide, at vi alle faster og går igennem de nogenlunde samme hverdage, i målet på det samme.
Jeg glæder mig særligt til at spise med familie og venner, noget som føles ekstra sødt under ramadanen. Jeg glæder mig ligeledes til at bede sammen i store forsamlinger i lokalsamfundet, til taraweeh-bønnen (en frivillig bøn som man over hele verden beder i fællesskab hver nat under ramadanen). Dette er for mig ramadan—følelsen.
Ramadanen er også en tid for personlig udvikling og hvor man får mulighed for at arbejde på sin indre styrke og ro.
Hvordan er din hverdag i løbet af ramadanen?
Jeg starter med at stå op i god tid før daggry, hvor vi spiser suhoor, som er måltidet som man indtager inden daggry (daggry markerer starten på fasten). Her sørger vi for at få spist næringsrigt og drukket en masse væske, hvilket er vigtigt når man skal faste fra daggry til solnedgang.
Det er som om, at når du afholder dig fra basale behov som mad og drikke, så fjerner kroppen hverdagens støj, og det sætter dig i en tilstand af forhøjet koncentration og fokus.
Efter at fasten er gået ind, og vi har bedt dagens første bøn, gør jeg mig klar og tager på arbejde. Min arbejdsdag er faktisk som enhver anden, på trods af at jeg afholder mig fra mad og væske. Dog eksisterer jeg i en større ro og med et større fokus på mine mål, end jeg gjorde før ramadanen, noget som påvirker mit arbejde positivt.
Efter arbejde klarer jeg dagens ærinder og får trænet, noget som jeg gerne vil nå inden solnedgang, som markerer slutningen på fasten. Måltidet, som man bryder fasten med, kaldes iftar og er et måltid man nyder i fællesskab med sine kære, og er et måltid man har set frem til hele dagen.
Efter iftar tager vi i fællesskab ned til den lokale moske og beder dagens femte og sidste obligatoriske bøn, som er kaldet isha. Moskeerne er fyldt under ramadan, og der hviler en smuk og højtidelig stemning i luften. Efter isha beder vi taraweeh, som er en frivillig bøn som man over hele verden beder i fællesskab hver nat under ramadanen. Der er noget særligt unikt over ramadannætterne og at be sammen i så store forsamlinger – noget som man særligt føler ved taraweeh bønnen.
For mange muslimske familier er ramadanen en festlig tid med mange sammenkomster og fælles spisning med venner og familie. Er det også sådan for dig? Og hvordan foregår det typisk?
Jeg er dansk muslim og konvertit til religionen, men har været så privilegeret, at min egen familie altid har støttet mig og gjort noget særligt ud af måltidet, som man bryder fasten med – og det at spise det sammen i fællesskab.
Mit største fokus vil være at komme tættere på Gud, øge min Gudfrygtighed og blive mere selvbevidsthed, men derudover glæder jeg mig i høj grad til fællesskabet, da glæden i min omgangskreds og på tværs af mennesker i mit lokalsamfund mærkes ganske særligt.
Derudover har jeg også været så privilegeret at have et godt netværk af gode mennesker som har inviteret mig ind i deres hjem, hvor hele familien og venner samles for at nyde et stort festmåltid med flere forskellige retter.
I mit eget hjem gør min kone og jeg meget ud af, at der laves et særligt måltid hver aften, da det styrker følelsen af højtideligheden.
På hvilken måde forbereder du dig til ramadanen?
Mentalt forbereder jeg mig ved at være klar og have mine intentioner i orden – at udføre ramadanen af de rigtige grunde og for Guds skyld. Ellers forbereder vi os i vores hjem ved at handle ind, så vi kan få den rette ernæring når der må indtages mad og væsk. Man kan også faste nogle dage op til ramadan, så man føler sig mere klar.
Op hvilken måde oplever du fællesskaberne omkring ramadanen? Er der fællesskaber, du i endnu højere grad oplever under ramadanen – og andre som det er sværere at være en del af?
Ramadanen er en tid hvor velgørenhed og frivillighed fylder utrolig meget. Frivillighed i lokalsamfundet er derfor også et sted hvor at fællesskab i særlighed opleves. Der afholdes blandt andet fællesspisninger i lokalsamfundet, legeland for børn og familier, og meget, meget mere – noget som rigtig mange i lokalsamfundet tager del i at arrangere og afholde. Det er utroligt berigende at være med til at glæde andre, samtidig med at man gør det i et fællesskab med ligesindet.
En glædelig ting, jeg også oplever under ramadan, er hvordan ikke-muslimer er nysgerrige og gerne vil vide mere om ramadanen – og hvordan mange gerne vil prøve at faste. Dette betyder meget for mig, da jeg finder stor glæde i at dele religionen med vores medmennesker. Som ikke født muslim kan jeg sagtens forstå når man har spørgsmål og man bliver kun klogere ved at spørge.
