Livsværkstederne i Gellerup, der hjælpe områdets udsatte borgere, havde i aften samlet 9 byrådskandidater til debat om, hvordan kommunen bedst arbejder sammen med de frivillige organisationer.
I løbet af de to timer med stor velvillighed over for arbejdet med udsatte borgere – krydret med et stort antal politiske markeringer – kom der ét konkret forslag til forbedring på området: Kunne man ikke lave flere steder, hvor socialt udsatte kan komme ind fra gaden og overnatte eller bare være, uden at de skal igennem en masse registrering først?
Det er netop, hvad Livsværkstederne står for: En åben dør for alle, som føler har konkrete behov for hjælp eller bare har behov for at være sammen med andre. Uden at skulle oplyse cpr-nummer eller andet. Man kommer bare.
”I må for alt i verden ikke blive kommunale. Vi udsætter hele tiden de århusianske væresteder for nye krav om dokumentation og lægger alle mulige nye bånd på deres virke. Vi skal i stedet sørge for økonomiske rammer for, at de kan agere som de vil”, sagde Enhedslistens Kjeld Hvalsø Nedergaard mest konkret.
Der var enighed om, at der skal være mere rum til at organisationer som Livsværkstederne kan agere – i et kommunalt system der blev beskrevet som ganske stift og ikke altid med det nødvendige samarbejde på tværs af magistrater.
Svage borgere bliver kastebold
En nylig sag med en kvinde, som ikke kunne få ældrebolig, fordi hun var for ”ung”, men ellers opfyldte kravene, blev bl.a. nævnt som eksempel på, at man som enkeltperson let kan blive kastebold mellem magistrater, der burde arbejde bedre sammen, end de gør.
”Når jeg nu kommer ind fra det private erhvervsliv og stiller op som byrådskandidat for første gang, undrer jeg mig virkelig over, at problemet sådan bliver skubbet fra den ene til den anden uden at blive løst. I det private erhvervsliv var der for længst blevet taget hånd om det”, sagde Venstres kandidat, Heidi Bank.
Et andet problem, der blev nævnt af flere, var det voksende papirarbejde. For eksempel går 75% af socialrådgivernes tid nu med at dokumentere og administrere.
En af tilhørerne, en ansat på et bosted for psykisk syge, havde et forslag til de politiske kandidater: “I skal have noget mere tillid til os – og igangsætte færre undersøgelser, som vi bruger virkelig meget tid på. Kom i stedet ud og besøg os, når I vil vide, hvordan vi arbejder!”
Det var nok det nærmeste, de 9 kandidater kom et svar på, hvordan arbejdet for socialt udsatte bliver styrket.
