I årevis har Brabrand Boligforening forsøgt at råbe politikerne op. De ønsker hjælp til at få gjort noget ved et utryghedsskabende problem i Gellerupparken og Toveshøj: Mennesker som ikke har nogen officiel adresse men bor hos venner og familie i boligområderne.
Onsdag kl. 20 sender TV2 det første afsnit af en ny dokumentar om de ukendte sider af livet i Gellerupparken, hvor ofre og vidner til vold i følge tv-stationen bliver truet til tavshed, og islamiske mæglingsråd afgør sager uden om det danske retssystem.
Allerede inden dokumentaren er udgivet, har Berlingske taget et tilbagevendende tema op igen: At et betydeligt antal personer tilsyneladende bor i Gellerupparken og Toveshøj, uden at de har adresse der.
Brabrand Boligforening har tidligere vurderet, at det drejer sig om cirka 100 personer, som på den måde kan gemme sig for politiet og samtidig udgøre en utryghedsskabende faktor i boligområderne.
Nogle gemmer sig måske for politiet, andre vælger den adresseløse løsning for at begå socialt bedrageri – og nogen gemmer sig måske for boligforeningen: Hvis man har adresse i en boligforening og begår “utryghedsskabende kriminalitet”, risikerer hele familien at blive smidt ud af lejligheden.
Men man kan ikke blive smidt ud af en boligforening, som man officielt ikke bor i.
Siden 2018 har Brabrand Boligforening påpeget problemet for politikerne på Christiansborg og for Aarhus Kommune. Da Folketingets Retsudvalg var på besøg i Gellerup, fortalte daværende direktør i boligforeningen, Keld Laursen, sammen med chefen for Lokalpolitiet, Jens Espensen, om problemet.
“Det var vigtigt for os at gøre opmærksom på, at vi kunne gøre noget ved problemerne med bestemte familier, hvis vi virkelig ville,” husker Jens Espensen om mødet i følge Berlingske.
Skaber utryghed hos de øvrige beboere
I januar 2024 sendte Brabrands Boligforening et tilsvarende budskab til Folketingets Retsudvalg:
En gruppe af personer begår “utryghedsskabende kriminalitet” og bor reelt hos en kæreste eller et familiemedlem, uden at de officielt har bolig i området. Boligforeningen påpeger i brevet ligeledes risikoen for, at personerne begår socialt bedrageri.
Og det er stadig et problem for boligforeningen og for lokalområdet, at et betydeligt antal personer bor og opholder sig i områderne, uden at de har adresse der, siger nuværende direktør i Brabrand Boligforening, Kristian Würtz, til Berlingske:
“Vi forstår, at politiet oplever, at de træffer folk, der tilsyneladende opholder sig her og begår utryghedsskabende kriminalitet, uden at de har fast adresse i CPR-registret. Den slags er selvfølgelig med til at skabe utryghed hos de øvrige beboere,” siger Kristian Würtz til avisen.
Berlingske har spurgt Aarhus Kommune om problemets omfang og fået at vide, at i alt ca. 400 borgere bor på en ukendt adresse i kommunen.
Aarhus Kommune oplyser til avisen, at man i de senere år har haft et øget fokus på at nedbringe antallet af borgere, der ikke er registreret på en konkret adresse.
