De yngste elever er i skole igen – men kravene til afstand og hygiejne har tvunget lærerne til at tænke ekstra kreativt. På Engdalskolen har lærer Tina Elmbæk planlagt en helt ny skoledag for sine elever i 2.d. Vores Brabrand har fulgt klassen de første dage efter corona-karantænen.
Solen varmer rart fra den skyfri himmel, men den bidende kolde modvind tvinger eleverne til at træde hårdt i pedalerne. De er på rad og række på vej rundt om Brabrandstien – på jagt efter navneord og tillægsord.
”Find fem navneord og fem tillægsord og skriv dem ned i jeres bog”, lyder opgaven fra lærer Tina Elmbæk, da rækken stopper op første gang ved Brabrand Kirke.
Eleverne finder deres blyanter og notesbøger frem og ser sig omkring, mens dagens første racercykler suser forbi dem på stien.
Næste stop er ved en død fasan på Søskovvej, og gruppen fortsætter op ad bakken til den anden side af Brabrand Sø, hvor de med udsigt over søen skal samle yderligere navneord og tillægsord.
”Så har de en masse navneord og tillægsord, de kan bruge, når de i morgen skal skrive om deres tur”, forklarer Tina Elmbæk.
Organisering og struktur
Det er dag 2 i den nye hverdag, der for både elever og personale på Engdalskolen byder på mange forandringer. Især er det lidt underligt at være sammen med klassekammeraterne igen – og så alligevel holde sig på afstand af hinanden, når man kan.
2.d har siden åbningen af skolen onsdag morgen holdt til i den tidligere Dalsø-direktørs kæmpevilla på Engdalsvej, hvor SFO´en til daglig har til huse.
Her har klassen masser af plads både ude og inde, og det har været let for Tina Elmbæk at organisere den nye hverdag. For struktur skal der til – især i de nye corona-tider, hvor eleverne kun må være sammen i mindre grupper.
Vennerne har været savnet
Onsdag morgen var der tydeligvis stor gensynsglæde over hele linjen. Det har været sjovt nok at være hjemme, sove lidt længere hver morgen og prøve at være i skole via computeren. Men det er bare ikke det samme…
”Jeg har især savnet at være sammen med mine venner”, skriver mange som det første, da de bliver bedt om at skrive, hvad de har savnet mest, og hvad de godt kunne li´.
”Men du har ikke savnet skolen”, lyder det opfølgende spørgsmål fra journalisten.
”Jo … af en eller anden mærkelig grund”, lyder svaret, fulgt op af et listigt smil.
Tina Elmbæk fortæller, at hun vil have børnene til at bearbejde de sidste fire uger og få dem til at tænke på bådegode og de dårlige ting. Senere skulle de træde frem for klassen og læse deres sætninger op, og de blev derefter lamineret i plastic og hængt op i træet i haven.
Corona-snak
Da eleverne mødte op onsdag, blev de delt op i fem faste grupper. En stor del af skoledagens arbejde kommer til at foregå i grupperne, der er fordelt rundt om i villaens store opholdsstue. På den måde kan de holde afstand til den øvrige del af klassen. De har også fået besked på, at de kun må lege sammen inden for de opdelte grupper.
Om morgenen møder eleverne mellem kl. 8 og 9, henter en skuffe med deres ting, og sætter sig sammen med deres gruppe og går i gang med de opgaver, Tina Elmbæk har skrevet på tavlen.
Men der skal også være plads til, at børnene får snakket om alt det, de har været optaget af, mens de var hjemme. Onsdag formiddag går diskussionen omkring et af bordene livligt om, hvordan corona-virussen fungerer, og om der kan findes en vaccine.
”Vil I høre hvordan en vaccine fungerer,” spørger en af drengene ivrigt.
”Hvis man først har fået corona én gang, så ved ens immunforsvar, hvad det skal gøre for at lave anti-corona. Altså lave en slags medicin imod det. Og så næste gang, coronaen kommer, så kan den fjerne det!”
Savner kontakten til kollegerne
Tina Elmbæk oplever, at eleverne hurtigt har tilpasset sig de nye rammer, blandt andet fordi forældrene også har klædt dem godt på til den nye tid. Samtidig er det vigtigt, at hun selv som lærer viser ro og overblik, så både elever og forældre kan føle sig trygge.
”Men det er rigtig dejligt at være tilbage sammen med mine elever igen. Samtidig savner jeg de andre elever, som jeg normalt har, men ikke kommer til at se i de kommende uger”.
Hun oplever skolen som langt mere stille nu – og savner allerede kontakten til kollegerne, da der ikke er pauser i løbet af arbejdsdagen, og al forberedelse nu foregår derhjemme.
Skoledagen skal være genkendelig
Hver elev i gruppen har fået et tal. Når der er en fælles besked, samler hun de elever fra grupperne, som har et bestemt nummer, og de giver så beskeden videre til de øvrige i gruppen. På den måde undgår Tina Elmbæk at samle eleverne – og de lærer samtidig hver især at tage ansvar for at videregive en besked.
Men selvfølgelig samles hele klassen også til fælles undervisning, morgengymnastik – eller fødselsdagssang for klassekammerater. Det sker på græsset foran villaen, hvor eleverne har hver deres campingstol – medbragt hjemmefra – der er anbragt med passende afstand.
”Selvom det er en slags nødskole, skal der være noget genkendeligt over skoledagen. Så der er mange ting, vi gør, som vi plejer. Dagen er bare anderledes struktureret”, forklarer Tina Elmbæk.
Kursus i håndvask
Blandt andet har hun opdelt skemaet i halve timer, sådan at den bliver mere varieret, men også for at få så mange forskellige fag ind i skoledagen, som muligt.
I den kommende tid møder eleverne kun hende og lærervikar Arne Schiøtt, og de skal sammen dække hele spektret – blandt andet også billedkunst og idræt.
Og så er der den obligatoriske vask af hænder to-tre gange i løbet af skoledagen. Onsdag fik de alle sammen et mini-kursus – afsluttet med praktik i håndvasken på toilettet. De bestod alle, dog med flere påbud om at gøre sig mere umage næste gang.
