20-årige Seline Laugesen er tilbage i Brabrand Sognegård, hvor hun som seks-årig begyndte at gå til kor. Hun er vendt tilbage for at blive korleder i Brabrand Sangkor, hvor de fleste medlemmer kunne være hendes bedsteforældre.
”De er så søde! Det er sjovt at arbejde med voksne mennesker, som alle sammen har en masse erfaringer. Jeg nyder at arbejde med mennesker, som gerne vil tages seriøst, har lyst til at udvikle sig og ønsker, at man stiller krav til dem.”
Det siger 20-årige Seline Laugesen i en pause i Brabrand Sangkors arbejde med at få de forskellige stemmer i ”Jingle Bells” til at sidde lige i skabet.
”Det er virkelig skønt, og jeg nyder det meget. Jeg er godt nok yngre end de fleste medlemmers børnebørn, men jeg præsenterer bare mine ideer og leder koret på min måde,” siger hun.
Seline Laugesen har her i efteråret overtaget ledelsen af koret efter den jævnaldrende Alberte Roesdahl, som ikke længere kunne afse tid til opgaven. Og hun nyder arbejdet med koret hver onsdag aften i sognegården:
”Det er så meningsfyldt at få lov til at give nogle af alle de oplevelser, jeg selv har haft gennem de sidste mange år, videre til andre. Det er fantastisk at se, når folk får magi i øjnene af at få lov til at gøre alt det, der har været mit liv de sidste mange år.”
Hun er selv vokset op i Brabrand og boede i bydelen, til hun gik i 3. klasse. Efter en tid i Kina, flyttede familien derefter til Silkeborg. Og ja, så er hun barnebarn af digteren Peter Laugesen, som stadig bor i Brabrand.
”Jeg startede faktisk med at synge her i sognegården, da jeg gik i 0. klasse og var begyndt at gå til blokfløjte i musikskolen. Min underviser var også korleder her i Brabrand og havde et børnekor, så der startede jeg, da jeg var seks år gammel,” fortæller Seline Laugesen.
”Her nyder man bare at synge sammen”
Hun er efter sommerferien begyndt på Det Jyske Musikkonservatorium, og hun nyder hver eneste dag på uddannelsen. Hun går på den brede linje, Almen Musikledelse og lærer alt fra brugsklaver til rytmisk korledelse og at lede babysalmesang.
”Når man til hverdag er på konservatoriet i et konkurrencepræget miljø, hvor det er sådan lidt ”Nå, stemmer den her kvint perfekt?”, så er det vildt rart at komme tilbage til dér, hvor jeg selv startede, og hvor man laver musik fordi man nyder det, og fordi musikken er et rum, hvor alle har fri fra hverdagens travlhed,” siger hun.
”Her nyder man bare at synge sammen. Det giver musikglæde på en anden måde, og jeg holder vildt meget af det og glæder mig så meget til hver ny koraften.”
Trods sin unge alder har hun allerede flere års erfaring i at lede både ungdomskor og kor for folk lidt længere oppe i årene. Blandt andet har hun haft sit eget kor gennem cirka to år.
”Der er mange måder at lede et kor på. Ofte handler det for mig mest om at skabe et rum, hvor det bare er rart at synge, og hvor det ikke hele tiden er et spørgsmål om at rette alle de fejl, der kommer,” siger hun og giver sit bud på, hvad der er en rigtig god koraften:
”Når man er på vej hjem og kan høre folk, der hele vejen ud nynner alle de sange, vi har øvet på. Det handler først og fremmest om, at folk er glade og slet ikke kan slippe sangen igen.”
