Forfatteren Morten Ramsland er ved at lægge sidste hånd på den kommende roman, ”Lyskabinettet”, der udkommer til september. 15-20 gange redigerer han den igennem, før den er, som den skal være. På onsdag d. 14. marts kan du møde ham på Gasværket i hjembyen Brabrand, hvor han fortæller om livet som forfatter.
Morten Ramsland sidder afslappet i sit køkken på Hans Broges Vej og ser både lidt træt og en smule lettet ud. Den sidste redigering af en kommende roman er ikke den fase, han holder mest af ved at være forfatter.
Han har lige sendt et næsten færdigt eksemplar af den kommende roman Lyskabinettet af sted til forlagsredaktøren. Det er den 16. udgave af manuskriptet. Han har hårdt og ubarmhjertigt strammet op og skåret til. Der røg 40-50 sider i processen i denne omgang. For et år siden var den på 1400 sider. Nu er den nede på omkring 400 sider.
”Når jeg sidder og redigerer teksten, prøver jeg at stramme til og fjerne alt unødigt, der fylder op og sænker tempoet i fortællingen. Jeg har virkelig strammet den til denne gang,” siger Morten Ramsland og forklarer om sin skriveproces:
”Jeg skriver sådan ret maksimalistisk: Jeg skriver alt ned, hvad jeg har i hovedet, og så filtrerer jeg fra efterhånden. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive lidt strammere fra starten, for så skulle jeg ikke bruge så meget tid på redigeringen efterfølgende”, siger han med et skævt smil.
”Jeg bruger omkring tre gange så lang tid på redigering som på at skrive selve romanen. Det er i redigeringen man skærper sin fortællestil.”
Manuskriptet modnes ved at ligge nogle måneder
Netop tempoet og den livlige fortællestil kendetegner Morten Ramsland, er anmelderne som regel enige om. Og det er den slags bøger, han også selv bedst kan li´.
Han er meget bevidst om, at tempoet skal holdes oppe og arbejder blandt andet meget med det i den såkaldte rammefortælling, der er den fortællesituation, der er gennemgående i bogen. Han prøver at gøre overgangen så kort som mulig, til at der igen sker noget i handlingen.
”Jeg lægger typisk manuskriptet væk et par måneder. Og når jeg så læser det igen, kan jeg som regel godt stramme det noget op. Jeg skriver om og skriver om. Og når jeg begynder at blive lidt blind på min egen tekst, har jeg nogle testlæsere, nogle gamle venner jeg kender godt, som læser og giver kritik.”
Typisk skal et manuskript skrives igennem 15-20 gange, før han er tilfreds. Den foregående bog, Æg, var undervejs i redigeringsprocessen i et par år, før den var, som den skulle være.
Mens teksten så ligger og ”modner”, er han så i mellemtiden gået i gang med at skrive på noget nyt. Ind i mellem maler han også en del, og i andre perioder skriver han børnebøger. Han har blandt andet udgivet Uhyrlige historier, fem fantastiske fortællinger om ”tilpassede børn med utilregnelige voksne”.
”Når man arbejder med en roman, kan man godt få fornemmelsen af, af man aldrig bliver færdig. Det fungerer godt for mig også at have projekter med lidt kortere tidshorisont.”
Uforstyrret arbejdsdag
Det er egentlig usædvanligt, at han er hjemme i dag. En normal arbejdsdag cykler han ind til den lille lejlighed i Aarhus Midtby, hvor han har sit skriveværksted. Fra 8.30 til 15.30 hver dag arbejder han koncentreret.
”Det er rigtig rart for mig at kunne tage derind. At være forfatter er et arbejdsliv som alle andres. Det rummer stor fleksibilitet, hvilket også kan også være en ulempe. For nogle år siden fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at få et arbejdssted inde i byen. Der gik kortere og kortere tid fra det sidste barn var ude ad døren, til det første kom hjem, og min arbejdsdag blev hele tiden forstyrret.”
Kunsten at komme i gang
Masser af bøger og kurser handler om, hvordan man kommer i gang med at skrive. Men for Morten Ramsland er det forholdsvis enkelt: Man sætter sig ned og går i gang.
”Når jeg sidder kl. 8 om morgenen, er jeg ikke altid lige inspireret. Men jeg går bare i gang – så ved jeg, at det kommer. Det er ikke sikkert, det er så godt i starten, men det er en nødvendighed.”
Sådan er det også, når han starter på en ny roman. Det handler om at starte et sted, finde et hjørne, hvor man kan få hul på den – og så skrive romanen frem derfra.
”Jeg ved, at andre arbejder helt anderledes. Min forfatterkollega Christian Haun, som også bor her i Brabrand, bruger lang tid på at tænke det hele igennem, før han starter skriveprocessen. Det er meget forskelligt fra min metode. Men jeg ved, at det plejer at fungere for mig bare at gå i gang. Det kan godt være, det er kaotisk i starten, men jeg véd, at der de andre gange faktisk er kommet en sammenhængende roman ud af det. Så det skal nok også gå denne gang.”
Han tilføjer, at det bestemt ikke er hver gang, tingene lykkes for ham. Mange ideer og indfald har vist sig at være blindgyder. Erfaringen har dog hjulpet ham til at opdage det tidligere end i begyndelsen af karrieren.
”Nogle gange kan jeg mærke, når jeg har skrevet 20 sider, at det her er ikke rigtigt. Hvis man kommer skævt i gang, og historien eller hovedpersonerne ikke rigtig fungerer – så ryger det ud.”
Hvor kommer ideerne fra?
”Langt de fleste kommer, når jeg skriver. Så skriver jeg små noter til mig selv med ideer. Det kan tit bare være et par linjer”, forklarer han.
”Før løb jeg en del, og så fik jeg tit ideerne der. Nu cykler jeg en del, blandt andet til og fra mit skriveværksted i midtbyen, og så dukker de tit op undervejs. Det handler nok om, at man bare skal lave noget andet. Nogle gange holder man for krampagtigt fast i at finde en løsning. Når man afbryder for at lave noget andet, så kommer den tit.”
Aleneheden og gøglerlivet
Foredraget på Gasværket på onsdag er egentlig lidt ”uden for sæsonen”, for han er på vej ind i en periode med intensiv skrivning på en kommende roman. Og det kan være svært at forene den udadvendte aktivitet, som et foredrag er, med det at skrive koncentreret.
”Jeg havde rigtig mange foredrag i efteråret. Det er jo en del af indtægten som forfatter, og det hører med, når man udgiver en bog”, siger han.
Kan du li´at holde foredrag?
”Både ja og nej. Der er kæmpestor forskel i forhold til det at skrive. Det er en meget indadvendt proces. Og pludselig udgiver man en bog og skal så pludselig stille op til hvad som helst. Det er en slags gøglerliv, der kommer lige i kølvandet på det meget indadvendte. Det kan godt være en stor omvæltning.”
”De fleste forfattere har et stort behov for alenehed. Ellers er det ikke sikkert, man bliver en ret lykkelig forfatter. De sider har jeg også. Men jeg synes egentlig, det er fedt at komme ud og bruge nogle andre sider af mig selv. Jeg kan blive helt høj af at være på”, siger han og tilføjer:
”Og så er jeg i øvrigt glad for at få det refleksionsniveau med. De spørgsmål man stiller mig, får mig til at tænke over bogen på en anden måde: Hvad er det egentlig for en bog, jeg har skrevet? Det går ofte op for mig på en anden måde, når jeg er ude og tale med folk.”
Han erkender dog, at skiftet fra det indadvendte og koncentrerede arbejde kan virke forstyrrende, og derfor siger han nogle gange nej til foredrag, når han er i den fase.
Den kommende tid vil Morten Ramsland så sætte sig godt til rette i sin lille lejlighed i midtbyen og skrive på en mulig fortsættelse af Lyskabinettet, indtil Lyskabinettet udkommer til september.
”Jeg kan mærke, at der er noget mere i den – men nu må vi se, om jeg kommer i mål med det.”
Om Morten Ramsland
Morten Ramsland er 46 år og født på Fyn. Gift med Trine, der er tidligere folkeskolelærer, nu psykoterapeut og tantramassør med klinik i familiens hjem på Hans Broges Vej. Parret har tre børn – en datter på 15 år og to sønner på 13 og 9 år. Han er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie ved Aarhus Universitet.
Har skrevet:”Når fuglene driver bort”, digte, 1993.”Akaciedrømme”, roman, 1998.”Hundehoved”, roman, 2005.”Sumobrødre”, roman, 2010.”Æg”, roman, 2017 samt en række børnebøger, senest “Uhyrlige historier”, 2017
Arbejder desuden periodisk som billedkunstner og har udstillet på flere gallerier.
Onsdag d. 14. marts kl. 19.30 fortæller Morten Ramsland om sit forfatterskab på Det gamle Gasværk, Byleddet 2C i Brabrand. Billetter á 60,- kr. kan købes ved indgangen.
