Med 23 millioner kroner fra AP Møller Fonden i ryggen afprøver Aarhus Kommune de kommende fire år en helt ny måde at arbejde sammen med udsatte familier på. ”Opgang til Opgang” skal hjælpe 60 familier i Gellerup, Skovgårdsparken og Toveshøj med uddannelse, arbejde, øget trivsel og sundhed.
Nogle kan måske huske serien ”Fri os fra kontanthjælp”, hvor en jobmedarbejder i løbet af et år hjalp fire personer tættere på arbejdsmarkedet. Serien viste, at det med masser af tid, personligt engagement og et langsigtet samarbejde faktisk var muligt at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet.
På samme måde skal Opgang til Opgang nu hjælpe 60 familier i Gellerupparken, Skovgårdsparken og Toveshøj på vej. Målet er, at flere voksne kommer i arbejde, de unge får et fritidsjob og kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og at børnene får en bedre skolegang. Alt i alt: At familien trives bedre.
Projektleder Pernille Randrup-Thomsen ved godt, at det ikke er nemt, og at der ikke er en lige vej frem mod et fuldtidsjob. Gellerup er den bydel, der ligger lavest i alle trivselsundersøgelser, og mange familier har komplekse problemer, der dels gør, at forældrene stadig ikke er kommet i arbejde, og dels at familiernes trivsel er udfordret.
Aarhus Kommune satser massivt på, at det nu skal lykkes at knække kurven i Gellerup-området. AP Møller Fondens 23 millioner kroner bliver suppleret med 18 millioner kroner i egenfinansiering, og alle driftscheferne sidder med i styregruppen. Kerne-elementerne er:
- De kommunale medarbejdere indgår et tæt samarbejde med familierne baseret på tankerne om ”relationel velfærd”: Hvad personen selv mener at have brug for.
- Familien oplever at blive mødt af få faste velkendte personer
- Opgang til Opgang er et tværfagligt samarbejde, der over for familierne tager sig af alle myndighedsopgaver
- Opgang til Opgang ønsker et tæt samarbejde med lokalområdets frivillige foreningsliv om at skabe varig forbedring for familierne
Aarhus Kommune har identificeret 223 familier i de tre områder, som er kendetegnet ved, at mindst én voksen har modtaget kontanthjælp eller lignende i et år eller mere, og at familien har mindst ét barn.
Et inderligt ønske om at komme i arbejde
Opgang til Opgang kontakter nu familierne på listen i en tilfældig rækkefølge, indtil 60 familier frivilligt har sagt ja til at være med.
Foreløbig har man kontaktet 40 familier. 17 har sagt ja tak, 11 har sagt nej, og de resterende 12 er man i løbende dialog med.
Projektleder Pernille Randrup-Thomsen understreger, at familierne kan have gode grunde til at afslå tilbuddet, for eksempel at man allerede har et godt samarbejde med en jobkonsulent.
”Alle vi har talt med – uden undtagelse – siger, at det allervigtigste for dem er at få hjælp til at finde et job. Der er hos alle et inderligt ærligt ønske om at komme i arbejde, ” siger hun.
Succeskriterierne er, at flere kommer i ordinært fuldtidsjob, men projektlederen understreger, at det lige så vel kan være en del af succes´en, at familiemedlemmer kommer i uddannelse, får deltidsjob, fleksjob eller i det mindste får deres arbejdsevne afklaret.
Tværfaglig medarbejdergruppe
Pernille Randrup-Thomsen er sammen med sine 10 medarbejdere flyttet ind i lokaler på Gudrunsvej 78, lige over for Gellerup Bibliotek.
Medarbejdergruppen er sammensat af to familierådgivere, en socialrådgiver, en pædagog, en foreningskonsulent, en sundhedskonsulent, en folkeskolelærer og tre medarbejdere fra forskellige steder Aarhus Kommunes jobcenter.
Det vigtigste er, at familien nu ikke længere skal henvende sig mange forskellige steder i kommunen, men nu vil have fast kontakt til to bestemte personer. Familien har deres mobilnumre og kan ringe, når de har brug for det inden for normal arbejdstid.
”Vi skal selvfølgelig stadig overholde lovgivningen, men vi vil i høj grad tage afsæt i, hvad familierne selv føler, de har brug for og lyst til at samarbejde om. Da mindst en i familien er arbejdsløs skal der dog samarbejdes om at komme i arbejde eller uddannelse. Det er det eneste, der ligger helt fast”.
”Vi arbejder på ikke hele tiden at sige ”hjælpe”
Håbet er at skabe en langtidseffekt i form af fastholdt arbejde. Det betyder, at også familielivet skal fungere, og man kan have brug for alt fra lektiehjælp, fritidspas så barnet kan starte i en fodboldklub, fritidsjobs til hjælp med adgang til fysisk træning.
”For nogle kan det eksempelvis være svært at varetage forældrerollen. Det vil vi også gerne hjælpe med, hvis vi kan. Vi arbejder dog på ikke hele tiden at sige ”hjælpe”. Mange af familierne er trætte af velmenende mennesker/projekter, der vil hjælpe, uden at inddrage familien i om de har brug for hjælp til det der tilbydes. Vi snakker i stedet for med familierne om hvad de ønsker at samarbejde om.”
En af nøglerne til succes ligger i det vedvarende samarbejde med nogle få fagpersoner, som omvendt også lærer familien rigtig godt at kende:
”Vi har bedre tid til samarbejdet, end der er via de normale samtaler i jobcentret, og vi regner med at skulle snakke med familierne meget hyppigere.”
Hun forklarer, at et centralt element i projektet er at få inddraget det lokale civilsamfund og foreningsliv, hvor det er muligt, og at de kommunale fagpersoner så kan få en mere tilbagetrukket rolle.
Det har i lokalområdet været kritiseret, at man i udvælgelsen af de 223 familier på forhånd har fravalgt familier fra de boligblokke, der skal rives ned som led i den seneste politiske aftale for Gellerup og Toveshøj.
Pernille Randrup-Thomsen forklarer, at årsagen er, at man ser tilknytningen til lokalområdet som helt central. Derfor har man prioriteret familier, som med stor sandsynlighed vil bo i Gellerup-Toveshøj-området gennem alle fire år.
”Radikal hjælp”
Nogle tænker måske: Hvorfor gør de ikke allerede det? Men der er faktisk tale om en ny tilgang til, hvordan man i kommunalt velfærdsarbejde kan samtænke og koordinere indsatser.
Hilary Cottam, britisk social iværksætter, har leveret det grundlæggende tankegods i form af begrebet relationel velfærd: Hvis folk skal have støtte til at skabe forandringer i de kaotiske liv, velfærdssystemet ofte holder dem fanget i, kræver det en radikalt ny tilgang – med afsæt i borgernes egne oplevelser af muligheder frem for systemets regler.
Hendes bog ”Radikal hjælp” er nu en grundbog i, hvordan offentlige forvaltninger bør tage afsæt i, hvad borgerne kan og vil, og de kommunale medarbejdere bliver så i højere grad hjælpere og samarbejdspartnere.
Samarbejder med forskere
Opgang til Opgang skal vise, om tilgangen kan skabe bedre resultater end tidligere. Forskerne Lars Skipper og Marianne Simonsen, lektorer i økonomi ved Aarhus Universitet, skal følge og evaluere projektet sammen med Socialt Udviklingscenter, SUS.
Forskerne vil groft sagt undersøge, om de 60 familier, der deltager i projektet, klarer sig bedre end de familier, som ikke deltager. Derfor har man tilfældigt udtrukket en liste over familier, som i en bestemt rækkefølge får besøg af projektets medarbejdere.
Det er ikke muligt at melde sig til projektet, men det er absolut frivilligt at deltage for de familier, som spørges, understreger Pernille Randrup-Thomsen.
Ønsker kontakt til lokale virksomheder
Opgang til Opgang ønsker kontakt til lokale virksomheder, som vil være interesseret i at ansætte nye medarbejdere.
”Måske kan vi spare dem for hele rekrutteringsfasen – og vi er tæt på og klar til at samarbejde med virksomhederne, hvis der skulle opstå vanskeligheder.”
Hun opfordrer virksomhederne til også at tænke i småjobs som kaffebrygning og blomstervanding. Det kan være jobs helt ned til få timer om ugen. Måske kan man få øje på funktioner, som man kan spare penge ved ikke længere at skulle have en højtlønnet til at varetage.
