Først søndagens gode nyhed: Østjyllands Politi mener, at banden Black Army har opløst sig selv og ikke længere er aktiv i Aarhus. DR Østjylland har den historie.
En anden god nyhed fra i går var, at Brabrand IF hentede 1 point i Thy, hvor holdet spillede 2-2 mod FC Thisted. Træner Tom Søjberg var nogenlunde tilfreds, selvom Brabrand undervejs fik indhentet en 2-0-føring, skriver Stiften.
Brabrands andet fodboldhold, Vatanspor, der spiller i danmarksserien, måtte se sig slået af Randers Freja med 1-3 og var efter kampen bestemt ikke tilfreds med kampens dommer.
Hvis I har ferie, skulle I kigge forbi Gellerup, hvor FoodFilmFestival ved E&P Huset har masser af mad-aktiviteter fra kl. 10. I kan blandt andet lære at lave somaliske Injera og chapati over bål og smage somaliske dips lavet af yoghurt og sesam.