Eleverne i 5. klasser på Sødalskolen og Engdalskolen springer om kort tid ud som forfattere. Det sker, når deres digte d. 23. september udkommer i bogform. De er resultatet af skriveworkshops i foråret med digteren Mads Mygind.
”Hey pomfrit, hvad laver du? Du skylder mig en tier. Ses i weekenden.”
De små fjollede, sjove, drillende, gakkede beskeder, man skriver til hinanden, er fine eksempler på, at vi alle sammen arbejder kreativt med sproget. Og det er faktisk det, at skrive et digt handler om, fortæller digteren Mads Mygind.
Der er helt stille i lokalet, mens han læser op og giver eksempler på forskellige typer af digte og forsøger at involvere eleverne i en samtale om dem.
”Du er rasende
Smuk”
”Kan I høre forskellen – at linjebruddet kommer til at betyde noget. Og i et digt bestemmer man jo selv, hvor lange sætningerne skal være.”
Det er anden gang, klassen fra Sødalskolen møder Mads Mygind. I et sprudlende festfyrværkeri af måder at læse op på præsenterer han alle mulige slags tekster. Blandt andet læser han et af sine egne digte med en vanvittig hastighed, så kun enkelte ord træder frem undervejs.
Eleverne synes, det lyder lidt som rap. Mads Mygind er begejstret.
”Min påstand er, at digte også er musik og rytme. Når jeg læser det så hurtigt, kan det være svært at forstå det hele, men man hører til gengæld noget, man ellers ikke ville høre.”
Han forklarer, at når man arbejder med sproget, leger man også med det. Og når man skriver digte, arbejder man med sproget på en fri måde, hvor det meste kan lade sig gøre.
Mads Mygind har skrevet fem digtsamlinger. Det imponerer tydeligvis eleverne.
Han fortæller også om Yahya Hassan, som i sin første digtsamling skrev på en måde, ingen før har gjort. Han blandede rap med koran-recitation, siger Mads Mygind og fortæller om sit møde med Yahya Hassan i Rapakademiet.
Sjove, drillende og legende linjer
Nu er det tid til at skrive. Mads Mygind opfordrer eleverne til at skrive uden at tænke på, om det er rigtigt eller forkert. Det kan være drillende, skørt eller legende – det ved man ikke altid på forhånd.
Han sætter dem på sporet med en øvelse, hvor de først skal skrive en sætning, der begynder med ordet ”hvis”. Bagefter bytter de arkene med sætninger og tilføjer så en sætning, der begynder med ordet ”så”.
Han samler resultaterne sammen og læser dem op, mens han forsøger at involvere eleverne i en snak om dem.
Hvis jeg skal på tur, så prutter jeg
Hvis solen skinner så spiller jeg fodbold
Hvis jeg prutter så skal jeg spise en is
Hvis du synger med din bløde sukkersøde stemme, så springer jeg en ballon
”Nogle af digtene er sjove og fine, andre er lidt drillende og legende, og nogle af dem giver også bare mening: ”Hvis solen skinner, så spiller jeg fodbold”.
”Men der er også nogen, der er lidt underlige, måske ligefrem lidt absurde i det. Hvor man tænker, hvad er det her for nogle udsagn? Det kommer der ud af, at I skriver videre på hinandens sætninger – og så ændrer de sig undervejs. Hvis en har skrevet noget meget sødt, og en anden så skriver ”så slår jeg en prut” – så falder det hele jo lidt til jorden.”
”Eller hvis man skriver noget meget sødt og romantisk – så ændres det fuldstændig, hvis en anden skriver ”så kaster jeg mig ned i et sort hul.” Wow, hvor kom det lige fra?”
Han roser eleverne for at have skabt mange sjove, søde, smukke men også absurde sætninger i øvelsen.
Alle har en stemme
Det er netop Mads Myginds grundtanke: Alle har en stemme og noget at byde ind med. Der kan komme meget god litteratur ud af det – også en almindelig hverdag i en klasse i Brabrand.
Hvis man først opdager, at der ikke er én bestemt formel, kan man ved hjælp af forskellige øvelser, rammer og benspænd sagtens få færten af, hvad det vil sige at skrive og bruge sproget kreativt, forklarer Mads Mygind.
”Jeg håber, at de har fundet ud af, at de har en stemme og har noget at sige. Man behøver ikke at være en gammel belæst mand for at skrive digte. Det kan sagtens være en 12-13-årig dreng eller pige. De har skrevet nogle helt vildt sjove og rørende, tankevækkende tekster. Det har været en kæmpe fornøjelse,” siger han.
Debuterer som forfattere
Undervejs sætter Mads Mygind kortvarigt eleverne i en lettere chok-tilstand, da han fortæller dem, at de altså også kommer til at være inde i de her bøger, som han læser op af og taler om.
”Whaaat”, lyder det fra et af bordene.
”Jo, I kommer til at debutere som forfattere sammen med en 5. klasse på Engdalskolen. Det bliver en antologi med bidrag fra de forskellige klasser. Og så holder vi en reception, når bogen udkommer. Så mødes vi og skåler i noget sodavand og præsenterer bogen.”
”Men I skal ikke være nervøse – jeg skal nok gøre jer klar til det.”
Digte publiceres sammen med fotografier
Sådan gik det til, at Mads Mygind sidst på dagen havde fået overdraget en stribe digte, som eleverne fra Sødalskolen havde skabt.
I løbet af sommeren har Mads Mygind læst alle teksterne igennem og valgt dem ud, der skal indgå i bogen. En dygtig grafiker sætter dem op sammen med en stribe fotografier, som eleverne tidligere har taget på ture rundt i Gellerup-området.
Det var netop billederne, eleverne tog i efteråret 2020 som en del af kunstprojektet Mødesteder II, der førte til ideen skriveværkstedet, fortæller Sophie Mørkholt Rasmussen, som er leder af Information Vest i Gellerup.
”Eleverne havde taget over 400 fotografier i Gellerup med et farverigt og meget anderledes udtryk og vinkel, end dem vi som voksne ofte støder på. Billederne er simpelthen af så høj kvalitet, og så anderledes et udtryk end det gængse, at vi tænkte – de bør udgives,” siger hun.
”Da vi fremlagde ideen for eleverne blev de meget begejstrede og en af dem foreslog, at de kunne skrive digte til bogen. Den idé tog vi med os hjem og søgte Gellerup Kulturmidler om hjælp til projektet. Vi fik et ja og kunne derefter invitere forfatter Mads Mygind til at lave poesiworkshops og samle tekster og digte ind fra eleverne.”
Som nævnt markeres udgivelsen af bogen med elevernes digte og fotografier med en reception d. 23. september.
