Det blev en magisk aften på Gasværket, da duoen Louise Noes og Jesper Frost Bylling tog publikum med på en rejse ind i Joni Mitchells univers med hendes sange og tekster gennem 50 år. Unn Høje anmelder her koncerten.
De to ildsjæle formåede at holde publikum tryllebundet hele aftenen. Vi blev lukket ind på en sti med fortællinger om Joni Mitchell, og om deres egne betragtninger og oplevelser, som kom til udtryk i fine fortolkninger af canadierens ordrige sange.
Vi blev ikke tabt på vejen – det er en smuk sti at lægge ud fra de sange, der bliver valgt til repertoiret, og det er en god ide at holde den åben. Det giver en lyst til selv at betræde stien.
Louises smukke sopran og Jespers bløde dybe basguitar stemmer smukt sammen. Louise formår at holde spektret og spændvidden i vokalen tro mod Joni Mitchells og samtidig have et personligt udtryk. Som Jesper Bylling indledningsvis sagde:
”Det er ikke alle kvinder, der må synge Joni Mitchells sange, men Louise Noes må gerne.”
Og det havde han ret i.
Det samme kan vi sige om ham: Det er ikke alle, der må spille bas til Joni Mitchell. Men Jesper Frost Bylling må gerne.
Han mestrer at give bassen personlighed og dybde i sin spindelvævsfine klang i akkompagnementet. Delikate små fraseringer af lyrisk karakter glimrede i hans soli og efterlod en gylden stemning, som vakte glæde hos publikum og ikke mindst vores sangerinde.
Tak for rejsen.
