Ørrederne skal tilbage til Lyngbygård Å, og derfor skal der etableres gode gydesteder i åen. Aarhus Kommune og Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere har de seneste dage været i gang med at skabe to store gydebanker i åen ved Lerballe Skov vest for Årslev.
De brede gummihjul forcerer den mudrede mark, og endnu et læs småsten læsses af ved bredden af Lyngbygård Å. Midt i åen holder en gravemaskine, der tager sig af den videre fordeling af de små og store sten. Med stor akkuratesse placeres stenene i åen til det, der skal blive et fristende gydested for ørreder i årene, der kommer.
Målet er at genskabe Lyngbygård Å som en af de åer med de bedste betingelser for ørreder i Aarhus-området. En af betingelserne er, at de har gode steder at søge til og lægge deres æg, forklarer Arne Bager, formand for Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere.
”Det handler først og fremmest om åens dynamik og strømforhold, og det fald der er på åen. Det her sted er helt perfekt. Det er, hvad vi kalder et naturligt stryg”, forklarer Arne Bager, mens vi betragter gravemaskinens arbejde.
Insekterne er forudsætningen for det hele
Cirka 120 tons småsten kombineret med mange store marksten vil skabe strøm og små vandfald og giver øget iltning af vandet. Præcis hvad man ved, ørreder godt kan li´. Lystfiskerne selv vil senere supplere med masser af vandplanter, fiskene kan gemme sig i.
De store maskiner skaber lige nu en opkørt brink og masser af kørespor, men det er Arne Bager ikke bekymret for. Naturen sørger selv for hurtigt at ”falde på plads” igen.
”Det er ikke bare fiskene, det handler om, men om hele det liv der er i og omkring åen. De små og store sten skaber hulrum for et levende insektliv, og det er i virkeligheden basis for alt liv i og omkring vores vandløb”, siger Arne Bager.
”Det er grundessensen i hele vores arbejde at genskabe den natur, der har så mange facetter, stor variation – eller biodiversitet som det er så moderne at sige. For uden insekter er der heller ingen fisk. Der er ingen fugle eller det dyreliv der i øvrigt er omkring et vandløb.”
”Vores erfaring er, at når vi laver de her projekter og blandt andet lægger store sten ud, så kommer vandstæren og sætter sig til vinter. Det er derfra den laver sine angreb ned og fanger insekter. Bjergvipstjerten kommer og isfuglen kommer. Ornitologerne har indset at vi kan arbejde sammen om de her projekter.”
Hjælp fra private lodsejere og Aarhus Kommune
Lystfiskerne har i projektet også Aarhus Kommune og de private lodsejere som gode samarbejdspartnere. Kommunen og lystfiskernes fisketegnsmidler betaler for dannelsen af de nye gydeområder, og lodsejerne har givet tilladelse til, at maskinerne kan køre hen over arealerne i området. Og målet er klart:
”Det er at få genskabt den gode ørredbestand i Lyngbygård Å – eller gøre den endnu bedre end den var tidligere. Bestanden har været i bund her, og det tilskriver vi meget Årslev Engsø, for der kommer for få fisk herop, og størstedelen af ungfiskene går tabt i engsøen” siger Arne Bager.
”Men nu starter vi med at etablere gydepladser. Jo flere fisk der gyder, jo mere yngel får vi produceret. Og jo flere ørreder vil der komme tilbage.”
Imens det sker, håber lystfiskerne, at politikerne i Aarhus Byråd her i efteråret vil finde penge til etablering af et omløb ved Årslev Engsø. Det er for svært for ørrederne at finde op til gydestederne, når de skal gennem engsøen. Og endnu værre er det for de små ørreder, de såkaldte smolt, hvoraf mange farer vild i engsøen og dør på vej ud mod havet.
