
Besøg de smukkeste pletter i Brabrand. Kom med bag facaden i Bazar Vest, lektiecafeen Tusindfryd og fællesskaberne i Brabrand Lokalcenter. I disse dage får lokalområdet 8220 Brabrand et solidt vitamin-tilskud via bloggen Lokale Fortællinger.
I den kommende uge har Vores Brabrand 35 gæsteskribenter. De kommer fra 14 forskellige humanistiske uddannelser på Aarhus Universitet, og er kyndige i alt lige fra drama til medievidenskab og sprogstudier.
“Vi læser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som tilføjelse til vores uddannelse, og Brabrand er vores kravlegård, hvor vi bliver endnu bedre til at formidle journalistisk. Vi brænder for at fortælle gode historier, så vi håber, at du vil dele din, hvis du støder på os”, siger en af dem, Kirstine Saxe, på vegne af hele gruppen.
Arbejdet med det journalistiske håndværk har ført dem til Brabrand, hvor de i to uger jagter gode historier i lokalområdet. De er opdelt i forskellige fagredaktioner, der har base rundt om i lokalområdet.
Du kan følge med på bloggen Lokale Fortællinger, hvor der allerede er masser af historier, formidlet i tekst, video og fotos.
Du kan også møde og komme med forslag til de fem redaktioner på Facebook, hvor de alle har åbne grupper: