På Sødalskolen har man en helt særlig tradition op til juleferien. På tværs af klasserne læser de ældste julehistorier for de yngste – og omvendt. Julelæsning har været en fast tradition på skolen i over 10 år og skal bidrage til at skabe fællesskab på tværs af de forskellige klassetrin.
De sad side om side på bænke, ved borde – og sågar på gulvet med ryggen op ad den røde murstensmur. Store og små ved siden af hinanden. Med bøger og teksthæfter foran sig.
Onsdag morgen startede skoledagen helt utraditionelt – men hvis du har været elev på Sødalskolen i flere år, kender du Julelæsning. Det er en fast begivenhed, hvor eleverne i skolens venskabsklasser mødes og læser for hinanden.
”Det er selvfølgelig en juletradition, men vi gør det ikke kun for at fejre jul. Julelæsning er bare en af mange aktiviteter, der skal være med til at understøtte det fællesskab, vi synes er så vigtigt her på skolen, fortæller pædagogisk leder af indskolingen på Sødalskolen, Simon Frank Nielsen.
”Det er en af styrkerne ved at være den her lille landsbyskole, som vi opfatter os som, at vi kan arbejde aktivt med fællesskaber på tværs af årgangene.”
Især de yngste elever havde forberedt sig grundigt til onsdagens Julelæsning. Det var nemlig ikke kun de ældste elever, der skulle læse for de yngste – men også omvendt.
Alle klasser på skolen har en venskabsklasse. Når eleverne starter i 0. klasse, får klassen straks en venskabsklasse fra 5. årgang, og den relation fortsætter, til de ældste går ud efter 9. klasse.
”Venskabsklasserne har mange forskellige relationer, hvor Julelæsningen bare er én af dem. For eksempel kommer de store og henter de små til fredagssamlingen, mens det stadig er noget nyt, når man lige er startet i skole,” siger Simon Frank Nielsen.
”Vi tilstræber, at eleverne jævnligt er sammen med deres venskabsklasser i forskellige sammenhænge. Det er med til at skabe tryghed for især de yngste elever.”
Som nævnt blev Julelæsning introduceret på skolen for mange år siden, og det er en tradition, man holder fast i, lover han.
