En hel sal fyldt med forventningsfulde beboere brød torsdag formiddag spontant ud i jubel, da EU-Domstolens generaladvokat på fransk læste domstolens afgørelse. Men afgørelsen er alt andet end klar. Det er nu op til de danske domstole at beslutte, om såkaldt ikke-vestlige beboere er blevet forskelsbehandlet i strid med EU-reglerne.
Torsdag var i Gellerup døbt “Store Dommedag”. Det var dagen, hvor EU-Domstolen endelig ville afgøre, om den danske parallelsamfundslov er i strid med EU-rettens forbud mod etnisk diskrimination.
Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken havde sammen med borgergruppen Almen Modstand inviteret på morgenkaffe i Samlingshuset midt i Gellerup, og det strømmede omkring kl. 9.30 til med lokale beboere og sympatisører fra hele Aarhus.
Der blev drukket kaffe og hyggesnakket ved bordene, mens EU-Domstolens generaladvokat på storskærm på fransk redegjorde for afgørelserne i en række sager, lige indtil han begyndte at tale om sagen om den danske parallelsamfunds-lovgivning.
Så var stemningen pludselig koncentreret og lyttende, mens alle forsøgte at fange nuancerne i afgørelsen. Og undervejs brød forsamlingen ud i spontan jubel, da generaladvokaten – nu på engelsk – begyndte at tale om “direkte forskelsbehandling”.
Der var store følelser på spil for de mange beboere og involverede i sagen, og de fik umiddelbart efter afsigelsen af domme frit løb.
En nærmere gennemlæsning af afgørelsen fra EU-Domstolen viser dog, at den ikke er helt så klokkeklar endda. Domstolen mener, at den danske lovgivnings fokus på “ikke-vestlige beboere” kan være i strid med EU-rettens forbud mod etnisk diskrimination.
Men om der er tale om “direkte” eller “indirekte” diskrimination, overlader EU-Domstolen til det danske retssystem at beslutte.
Hvis domstolene når frem til, at der er tale om indirekte diskrimination, skal de – domstolene – ligeledes se på, om sagen – omdannelsen af de pågældende boligområder – retfærdiggjorde dette fokus på ikke-vestlige beboere.
Kasper Fuhr Christensen, som er advokat for otte familier, der har gjort indsigelse mod at fraflytte deres deres lejligheder, kaldte senere på formiddagen dagens dom for “en dårlig nyhed”.
“Det er lidt dårlige nyheder, jeg har. Det, som EU-domstolen gør, er, at de sparker sagen tilbage til de danske domstole og siger, at de skal afgøre, om der forelægger direkte diskrimination eller inddirekte diskrimination,” sagde han til de fremmødte.
“Det betyder, at man IKKE fra EU-domstolens side har taget stilling til, om der forelægger diskrimination eller ej. Man har peget på, hvilke kriterier, man skal se på, i forbindelse med vurderingen af det spørgsmål,” sagde han i følge Stiftens live-dækning fra stedet.
“Behov for en ny tilgang”
Men for beboerne i Gellerupparken er dommen alligevel et vigtigt og principielt gennembrud, siger Helle Hansen fra afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken.
“Dommen viser, at den måde, ghettoloven er blevet anvendt på, rejser alvorlige juridiske spørgsmål. Det er en klar besked om, at den hidtidige proces ikke bare kan fortsætte som før,” siger hun.
Hun understreger på beboernes vegne, at dommen bør give anledning til eftertanke – ikke mindst lokalt i Aarhus.
“Når EU-Domstolen stiller så klare krav til vurderingen af diskrimination, er det et signal om, at der er behov for en ny tilgang. En tilgang med langt større respekt for de mennesker, der bor her,” lyder det.
Beboerne i Gellerupparken opfordrer nu Aarhus Kommune og de ansvarlige myndigheder til at bruge dommen som afsæt for en reel demokratisk proces, hvor beboerne bliver inddraget tidligt og meningsfuldt.
“Nedrivninger og beslutninger truffet hen over hovedet på os har ikke løst de reelle problemer. Nu er tiden inde til at finde løsninger sammen – på utryghed, på sociale udfordringer og på bydelens fremtid,” siger hun.
Beboerne gør samtidig klart, at de ønsker dialog og samarbejde – ikke konflikt.
“Vi vil gerne bidrage konstruktivt. Vi kender vores område, og vi vil gerne være med til at skabe en tryg, bæredygtig og retfærdig fremtid for Gellerupparken,” understreger Helle Hansen.
