På Jobkollegiet på Skovbakkevej bor unge udviklingshæmmede med mod på livet og lyst til både at få et arbejde og finde deres eget sted at bo. Med vejledning og støtte lærer de at klare sig på en arbejdsplads og i hverdagslivet i det hele taget.
Der er tomatsuppe i den store gryde på Jobkollegiet i dag. Mads, som er en af beboerne på Skovbakkevej 51, er dagens kok og er klar til at blende suppen. Der er bare et problem. Ledningen er ikke lang nok til at kunne nå fra stikkontakten til gryden. Hvad gør man?
Mads klør sig i nakken og tænker sig om. Det er nok nødvendigt at rykke gryden over i nærheden af stikkontakten. Som sagt, så gjort….
Den lille forhindring er en af mange små dagligdags udfordringer, vi alle møder på vores vej. Men for de fleste af beboerne på Jobkollegiet kan den slags være en alvorlig sten i skoen – mens løsningen omvendt giver stor glæde.
De unge beboere på Skovbakkevej 51 er i fuld gang med at finde ud af ungdomslivet, og hvordan man tackler alt det, der følger med. Praktiske udfordringer som den med suppegryden. Hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Og alle de sociale færdselsregler i venskaber og kæreste-forhold, og hvordan vi i det hele taget omgås hinanden.
Hverdagslivet på Skovbakkevej
Vores Brabrand er blevet inviteret på aftensmad i villaen på Skovbakkevej denne mandag aften, hvor de fleste af de 12 beboere er hjemme. Klokken er 17, og de fleste hygger sig og slapper af på værelset efter arbejdsdagen. Husets seneste indflytter, Mads, skal stå for aftensmaden med støtte fra en af pædagogerne, Jytte Søjberg.
Mads har de seneste tre år gået på efterskole i Karise på Sjælland og er rigtig glad for sit nye hjem i Brabrand. Han arbejder koncentreret med at røre rundt i gryden, mens Jytte leverer ingredienserne til tomatsuppen.
Jobkollegiet ligger i den øvre ende af Skovbakkevej, og husets beboere er kendte ansigter på vejen. En af beboerne, Rasmus, er for eksempel meget glad for sang og musik og synger højt til musikken i hovedtelefonerne, mens han går hjem fra busstoppestedet.
Alle de 11 unge beboere er i begyndelsen af 20´erne. Det er en alder, hvor de fleste unge er i gang med uddannelse eller job og så småt er ved at flytte hjemmefra.
Det er bare ikke alle unge, der har lige let ved bare at bevæge sig ud i samfundet og finde ud af at bo selv og leve op til forventninger og krav på en arbejdsplads.
Jobkollegiet er stedet for de unge, der gerne vil, men har et handicap, der til tider kan være en udfordring i den fuldstændig selvstændige erobring af voksenlivet. Her får de støtte til at klare et job, til at bo selv og får også styrket deres personlige kompetencer.
De 11 unge bor henholdsvis her på Skovbakkevej og i en anden villa på Tjørneagervej, ligeledes i Brabrand. De bor her for at lære, mens yderligere to beboere er såkaldte støttebeboere, som lever et helt almindeligt ungdomsliv og fungerer som en slags rollemodel for de andre unge.
Alle afsted på arbejde
Om morgenen klarer de næsten alle stort set sig selv. Står op, gør sig klar og tager af sted på arbejde. Én arbejder i Rema 1000 i Brabrand, en anden i Netto i Åbyhøj. En tredje skal helt til Højbjerg for at arbejde i køkkenet på Diakonhøjskolen.
Alle husets beboere er på arbejde eller har dagsbeskæftigelse. Jobkollegiet er i høj grad indrettet på at man skal ud på arbejdsmarkedet. Grundtanken er, at de unge med nogen øvelse og støtte vil kunne bestride et rigtigt arbejde. En del er nu i en form for praktik, men senere vil mange kunne varetage et skånejob.
”Så længe det er overskuelige opgaver, går det fint. Vi kan hjælpe, hvis de har brug for speciel støtte i butikken, eller hvor de nu arbejder. Der er også mulighed for at søge om tilskud til en mentor på arbejdspladsen”, fortæller socialpædagog Rasmus Persen.
”De skal være en del af løsningen”
Det er om eftermiddagen og om aftenen, personalet især er til stede – men i høj grad som vejledere, når beboerne møder udfordringer.
”Vi lader dem ikke i stikken, men de skal selv være en del af løsningen. Vi vil ikke overtage den unges opgave, men være der til at støtte op om udviklingen. Hvis den unge for eksempel ikke gider at lave mad en aften, må den unge selv gå rundt og banke på hos de andre og fortælle, at der desværre ikke er aftensmad i dag”, forklarer han.
Som gæst kan det umiddelbart være svært at se, hvem der er ansat, og hvem der er beboer. Alle hjælper hinanden. Beboerne opfordres hele tiden til selv at tage stilling og handle, hvis de føler sig parate til det. Ind i mellem kan et enkelt godt råd hjælpe i situationen, inden det hele igen går, som det skal.
Mads smager tomatsuppen til med krydderier, indtil retten er, som den skal være. De fleste dukker op og sætter sig til bordet. En af beboerne, Jonathan, kommer lidt senere, da han er til fodterapeut nede i Hovedgaden i Brabrand.
De sociale spilleregler
En vigtig del af livet på Jobkollegiet handler om fællesskabet. Om at øve sig i at være sammen med andre.
Her kan man også lære de sociale spilleregler ude i samfundslivet: Skal man smile, give hånd eller bare gå forbi, når man møder en anden på gaden? Og hvordan for eksempel med kærester? Holder man i hånd? Behøver man at være sammen hele tiden? Den slags ting bliver ofte vendt og diskuteret på Jobkollegiet.
I jævnlige samtaler med deres kontaktperson sætter de nye mål for hverdagen. Husker man for eksempel at klippe negle, og sørger man for, at tøjet sidder pænt, og skoene vender rigtigt, inden man går ud ad døren om morgenen? For nogle virker de ting basale, men for nogle af beboerne er det noget, man skal have lært. Og det gør man bedst ét lille skridt ad gangen.
På vej med et tredje hus i Brabrand
De unge bor typisk på Jobkollegiet i tre-fem år – og højst syv-otte år. Så skal de videre ud i livet.
”Det næste naturlige skridt vil være, at de får deres eget hjem. Men mange har på grund af deres handicap svært ved at tillære sig at bo helt for sig selv uden støtte, og det er ikke sikkert, at de kan komme til at bo alene. Men vi sigter mod, at de bliver så selvhjulpne som muligt. Nogle vil kunne bo alene med nogle timers støtte om ugen, mens andre flytter videre til et andet bofællesskab.”
Jobkollegiet blev etableret i 2007, efter at en forældregruppe havde henvendt sig til organisationen Jysk Børneforsorg med et ønske om et bosted for udviklingshæmmede, der i højere grad end de daværende institutioner kunne støtte de unge på deres vej ud i voksenlivet.
Tanken om at udvikle en ny og anderledes model var født, og organisationen begyndte at se sig om efter en villa, der kunne danne rammen om et hverdagsliv, der i så høj grad som muligt lignede andre menneskers liv.
I 2009 overtog man villaen på Skovbakkevej og en tilsvarende men lidt mindre ejendom på Tjørneagervej, ligeledes i Brabrand. De to bo-tilbud er fuldt belagt og så populære, at Jysk Børneforsorg nu har købt et tredje hus i lokalområdet.
”Vi er super glade for at være i Brabrand, og det fungerer rigtig godt, at husene ligger så tæt på hinanden. Vi har fællesspisning to gange om ugen, og det er let for pædagogerne at bevæge sig fra det ene hus til det andet”, fortæller Rasmus Persen.
Først og fremmest er pædagogerne altid der, hvor de unge har brug for, at de skal være: Midt i hverdagen, hvor de unge arbejder på at finde deres egen plads, så selvstændige og selvhjulpne som det er muligt.
