En 22-årig mand blev i går kl. 10.00 sigtet for overtrædelse af visse dopingmidler. Det skete i forbindelse med ransagning af hans bil på Inger Christensens Gade. Manden blev sigtet for besiddelse af i alt 105 ulovlige tabletter/kapsler.
Brabrand IF holdt målfest i aftes på stadion i Hirtshals, hvor det lokale seriehold måtte hente bolden ud af nettet hele ni gange i pokalturneringen. To af holdets nye unge spillere gik forrest i målscoringen: Marcus Sloth Jørgensen scorede kampens tre første mål, et såkaldt hattrick, og senere lykkedes Issa Kharoub med det samme. De resterende mål blev sat ind af Frederik Poulsen, Mike Kaljo og Anton Søjberg. 9-0 til Brabrand. Læs mere på holdets hjemmeside
Det andet lokale hold, Vatanspor, havde mindre succes med udebanekampen i Grenå mod FC Djursland, hvor det blev til et nederlag på 1-3. Holdet kom ellers foran efter 25 minutter ved Khaled Paikar. Men i 2. halvleg scorede hjemmeholdet tre gange på 20 minutter.