Siden Brabrand IF´s 2. divisionshold i fodbold for et par uger siden slog Young Boys fra Silkeborg i 2. runde af pokalturneringen, har hele truppen ventet spændt på modstanderen i 3. runde. Og det blev i aftes klart, at Vejle Boldklub fra 1. division kommer på besøg på Brabrand Stadion. De to hold mødtes også i Brabrand i 2020-udgaven af pokalturneringen, hvor Vejle endte med at tage stikket hjem efter straffespark.
A. Enggaard A/S har opsat et nyt byggehegn som hyldest til digteren Inger Christensen. Hun lægger navn til den gade i Gellerup, hvor vi netop nu opfører en bygning med 78 lejemål, der står klar til foråret. Byggehegnet er 25 meter langt og rummer citater fra syv forskellige tekster og digte fra Inger Christensen. Byggehegnet er kurateret af Helle Solvang, designet af Alexander Muchenberger og sat op af de gode folk på byggepladsen.
Brabrand Erhvervsforening inviterer onsdag d. 21. september kl. 8.00 – 10.00 til morgenmøde om solceller og el-ladestandere for virksomheder. Men andre er også velkomne til mødet. Mødet afholdes hos Danske Fragtmænd i Logistikparken 5, 8220 Brabrand. Der vil være oplægsholdere fra henholdsvis VIVA Energi og AURA, som vil give et indblik i økonomi, praktik, muligheder og udfordringer i de to energiløsninger. Læs mere her.
Cirkus Tværs fortsætter med at bringe cirkusforestillinger til Gellerup. Sensommeren byder på hele fire dejlige shows. Det første er d. 23. september kl 19.00, hvor Cirkus Tværs præsenterer de sagnomspundne “Jydske Helte” med internationale gæstestjerner i Sports- og Kulturcampus.
På lørdag lukker H&M i City Vest, og ugen efter følger chokoladebutikken Frellsen efter og fortsætter den kedelige tendens med stadig flere lukkede butikker i butikscentret. “Der er ikke er det liv i centret, som der var engang. Kundestrømmen er stille dalet. Og i takt med at stadig flere butikker er lukket, er kundestrømmen vigende,” siger salgschef Daniel Dybdal fra Frellsen til Stiften.