Byggeriet af et stort distributionscenter til Nemlig.com på over 30.000 m2 skrider hurtigt fremad på marken ved Rosbjergvej vest for Årslev. Projektet bliver virksomhedens største enkeltstående investering nogensinde og skal stå for distribution af varer til de mange fynboer og jyder, der har ændret deres indkøbsvaner til at handle dagligvarer online. Du kan læse mere om projektet her.
I dag kl. 16.00 kan du komme med på bydelsvandring i Gellerup. Her vil den lokale rundviser tage jer på tur forbi Den Gyldne Port, den nye bypark og det nybyggede Aarhus Kollegiet, som huser mere end 350 studerende fra Danmark og resten af verden. Turen går også forbi den store byggeplads på Karen Blixens Boulevard, hvor vi skal høre om byggeriet af Aarhus’ nye Sports- og Kulturcampus, som er i fuld gang. Mødestedet er ved Information Vest på Tinesvej 31.
Kunne du tænke dig at prøve at bo i et tinyhouse i Årslev? Hen over juli tilbyder Anders Boisen mulighed for at bo på 14 kvadratmeter i nogle dage. “Huset kører på solenergi, så det handler om at spare på strømmen og i stedet nyde den gode udsigt,” skriver han på Facebook, hvor du kan læse mere om muligheden.
Onsdag eftermiddag var der Street2Pro.dk streetfodbold i Toveshøj, arrangeret af TSA/Talent. Dagens vindere var Badar Shaswar (årgang 2010) og Yunas Shaswar (årgang 2011), som fik gavekort til Hos Bilal og Rema 1000.
Søndag d. 11. juli kl. 14.00 inviterer forfatter og digter Mads Mygind på en litteratur-tur rundt i Gellerup. På turen læser han op fra sin digtsamling “Jeg stiger på en bus ud til Gellerup” og fortæller om sin inspiration til digtene. Tilmelding til rkaso@aarhus.dk.