Der mødte kun tre medlemmer op til generalforsamlingen i Brabrand Svømning i sidste uge, så det lykkedes ikke at danne en ny bestyrelse. Det betyder, at der nu er indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling d. 19. marts kl. 19.30 i Brabrandhallen med lukning på programmet. Her skal det for sidste gang forsøges at danne en ny bestyrelse.
Onsdag mellem kl. 11.00 og kl. 14.00 har der været indbrud i en lejlighed på Dortesvej, oplyser Østjyllands Politi.
Beboergruppen Almen Modstand går i dag kl. 16.30 og de følgende torsdage torsdagsvandring mod nedrivninger gennem Gellerup og Toveshøj. Det vil være en fast rute på 3,5 kilometer, hvor man vil dele flyers ud og forsøge at mobilisere beboerne. Udefrakommende er også velkomne på gåturen. Mødested er p-pladsen foran Bazar Vest.
Det var ikke kun på Tingstedet i Brabrand, at udenlandske håndværkere forleden forsøgte at skaffe sig opgaver. Også to fra andre steder i Aarhus fik politiet anmeldelser, og Østjyllands Politi advarer nu mod, at man indgår aftaler med håndværkere, som står på ens dørterskel, skriver Stiften.
Fodboldklubben ACFC er nu ved at være klar med programmet til Elite Cup Gellerup lørdag d. 16. marts på Arena Vest i Gellerup. Blandt deltagerne er FC Helsingør, Sønderjyske og Randers Freja. Fra Aarhus deltager både AGF og ASA. Følg med på Elite Cup Gellerups Facebookside.