I juni cyklede de 24 timer rundt om Brabrand Sø – og i går kunne Allan Søndergaard fra Sabro sammen med en række sponsorer og andre cyklende overrække 63.052 kr. til Akut Børnemodtagelse på Skejby Sygehus. Årets sponsorat skal bruges til at betale en kunstner for at lave børnevenlig malerier på de hvide vægge. Arrangementet Giv 24 timer til Syge Børn 2019 afvikles den 15. – den 16. juni. Læs mere om overrækkelsen her
I dag kl. 17.30-20.00 er der igen masser af aktivitet på Fredspladsen mellem Gellerup Kirke og biblioteket. ”Lys i Gellerup” er titlen på arrangementet. Der er gratis mad til de første 100 deltagere og desuden musisk ildshow, lysdans og meget mere. Læs mere her
En 21-årig mand blev onsdag kl. 14.00 stoppet sin bil på Edwin Rahrs Vej i forbindelse med en rutinekontrol. Manden blev skønnet narkopåvirket og blev derfor sigtet for narkokørsel. I forbindelse med ransagning af bilen fandt patruljen noget hash, og han blev derfor også sigtet for besiddelse af narkotika, fremgår det af politiets døgnrapport.
På onsdag d. 12. december kl. 11.30 holder Lokalcenter Brabrand Julefrokost. Der vil være lækre juleretter, amerikansk lotteri og musikalsk underholdning v. Flemming Både. Billetter á 150,- kan købes på lokalcentret.
Der blev onsdag mellem kl. 12.30 og kl. 14.20 begået indbrud i en villa på Langhøjvej i Brabrand, fremgår det af politiets døgnrapport.