Onsdag aften var færdselspolitiet atter på besøg i Aarhus Vest. Det resulterede i alt i, at 37 personer blev sigtet for 38 forseelser, blandt andet hastighed/ klip: 9, manglende brug af sikkerhedssele: 5, benyttet håndholdt mobiltelefon/klip: 8 og rødt lys/ klip: 2.
Der er stor interesse i hele Aarhus for Anders Boisens lille selvbyggede hus på hjul, der er placeret på en mark i Årslev. Forleden var tv-manden Jack Fridthjof på besøg og fik en rundvisning i det lille hjem. Du kan se det her på TV Aarhus.
I dag kl. 15-16 inviterer Gellerupparkens afdelingsbestyrelse til torsdagscafé i Brabrand Boligforenings foyer. Bl.a. kan beboere i de nedrivningstruede blokke kigge forbi og høre nærmere om de aktuelle forhandlinger.
I den kommende weekend er der ro på Grimhøjgaard, men fredag d. 14. august vender De Grimmeste Aftner tilbage. Duoen Ravi Kuma kommer på besøg med en kombination af Sharon Kumaraswamys energifyldte optræden og Aske Knudsens tunge beats.