Når Årslev Kro på lørdag holder singlefest, er det første gang kroen afprøver ideen – og det har vist sig at være en god idé. Der er nemlig fuldstændig udsolgt med 240 gæster. Årslev Kro håber at kunne gentage festen til efteråret, fortæller direktør Sanne Mondrup.
Brabrand Boligforening har gennem nogle måneder forsynet beboerne med gode spareråd. Og flere af boligforeningens beboere har tilsyneladende taget flere af rådene til sig. Elforbruget er nemlig faldet i både Holmstrup og Toveshøj. I Holmstrup med 402 lejemål, er beboernes forbrug faldet med ni procent fra 2019-2022. Samme tendens ses også i Toveshøj, hvor faldet er på ti procent, fortæller Jesper Grubbe Møller, der er teknisk chef i Brabrand Boligforening.
Vi nærmer os april, og Bager Hartmeier i Hovedgaden er smittet af forårshumøret og skyder fredag jordbærsæsonen igang. Fredag kan du få jordbærtærter til Kr. 85,- Du kan bestille dem her på hjemmesiden, så du er sikker på ikke at gå forgæves.