En bus, der kørte på Karen Blixens Boulevard i Brabrand, blev onsdag kl. 20.55 ramt af en sten, der smadrede den ene siderude. En passager i bussen så en gruppe på 4-5 drenge på 10-12 år kaste noget mod bussen, hvorefter de løb fra stedet. Ingen personer blev ramt. Østjyllands Politi er nu ved at efterforske sagen nærmere.
Onsdag aften mellem kl. 19.45 og 20.00 var der indbrud i en lejlighed på Annettevej i Brabrand, oplyser Østjyllands Politi.
I dag kl. 15.30 inviterer Aarhus Kommune til debatmøde om erhvervsudviklingen i Aarhus Vest. Det foregår hos Carl Christensen A/S, Sintrupvej 12, Brabrand. Aarhus Kommune ønsker at diskutere udviklingen af bebyggede og ubebyggede erhvervsarealer i den vestlige del af Aarhus.
Arbejdet med færdiggørelsen af byparken i Gellerup og Toveshøj skrider hastigt fremad. Nu er arbejdet med færdiggørelsen i Toveshøj godt i gang, som det fremgår af billedet ovenfor.