Der er kun få billetter tilbage til koncerten med Northern Assembly i Gellerup Kirke på tirsdag d. 1. september, men du kan stadig nå at være med. For at holde styr på antallet af deltagere skal du bestille billet på forhånd via emailen gk@gellerupkirke.dk – det koster 75 kroner. Kirken åbner klokken 19.00 – og der vil være plads til god afstand.Brabrand Erhvervsforenings bestyrelse har efter generalforsamlingen i juni holdt konstituerende møde d. 20. august, hvor Susanne Lee Jørgensen, Malerfirma Helge & Michael Jørgensen A/S, igen er blevet formand, mens Michael Niemann, BUUS Anlægsgartner A/S, er blevet næstformand, og Rikke Lykkegaard, Aut. VVS-installatør Lars Lykkegaard ApS, er kasserer. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Poul Jakob Bønløkke, Henrik Flugt og Thomas Schioldan Sørensen.
I dag i tidsrummet kl. 14-17 inviterer Gellerup Fællesråd beboere og borgere til at give deres bud på, hvad der skal ske med Dortesvej-kvarteret. Det foregår i et telt på hjørnet af Dortesvej og Karen Blixens Boulevard. Alle er velkomne til at kigge forbi og høre mere og give deres input.
Når TV-2 fredag og lørdag spiller udendørs koncert i haven ved Grimhøjgaard, så bliver det med det unge band Zar Paulo som opvarmning. Bandet har dybe rødder i Brabrand, hvor flere af medlemmerne er opvokset. Hvis du har billet til koncerten, kan du høre Zar Paulo kl. 18.30.
