Så er der igen kommet julebelysning op i Hovedgaden i Brabrand. Brabrand-Årslev Fællesråd har i sin tid stået for at anskaffe lystræerne, og de sidste fire år har Brabrand El stået for det praktiske.
Torsdag kl. 17.30-21.00 inviterer Gellerup Forsamlingshus og Grundtvig-Akademiet til ”Højskolesang og håndmadder” på adressen Gudrunsvej 82. I aftenens løb vil forfatter Mads Mygind læse op af sine digte og organist i Gellerup Kirke Martin Hornstrup spiller for til fællessang. Arrangementet er primært for unge mellem 18 og 30 år.
Kultursted Brabrand havde fuldt hus til foredraget med Adrian Hughes forleden. Det var en medrivende fortælling om den farverige familiehistorie, der danner rammen om podcasten “Mors Afskedsbrev”.