“Brutalisme i Brabrand” er overskriften på et arrangement, som Realdania By & Byg holder i dag på Højen 13. Her ligger den villa, arkitekt Knud Friis fra arkitektfirmaet Friis & Moltke byggede til sin familie i 1958. Realdania ejer huset og har inviteret alle sine medlemmer til rundvisning i huset kl. 16.30-17.30.
Drømmene om oprykning led et lille knæk, da Brabrand IF´s serie 1-hold i aftes måtte nøjes med 1-1 mod AGF på hjemmebane. Brabrand havde det meste af spillet i første halvleg, men formåede ikke at score. Det lykkedes til gengæld for Christian Søndergaard Jepsen straks efter pausen, men målet til Brabrand gav kun AGF mere energi, og kort før slutfløjtet kom udligningen til 1-1.
I aften kl. 20.30 kan du på Gasværket få en passioneret, bevægende, nærværende og swingende koncertoplevelse fra øverste hylde. Det er Bjarke Falgrens All Star Quartet, der kommer på besøg i Jazzværket med musik fra alle verdenshjørner. Du kan reservere en billet her.
Onsdag kl. 10.20 blev en 30-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Silkeborgvej i Brabrand.