Hele onsdag aften genlød byparken i Gellerup af musik og sang. Dansk-afrikanske JJ Paulo afsluttede festen med en sprudlende sæt, hvor han fik alle til at bevæge de trætte fødder, mens lyset blev tændt i Den gyldne Port i baggrunden. Også sangeren Isam B var en populær gæst til fællessangs-arrangementet Alsang.
Hele denne uge er der kl. 9-11 gratis morgenkaffe og wienerbrød til alle besøgende på Lokalcenter Brabrand. I hele festugen – fra mandag til fredag – sørger Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune for, at der er kaffe og friskbagt brød til alle.
Om kort tid gør entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S klar til endnu et privat boligbyggeri midt i Gellerup. Med Aarhus Kommunes parkeringshus som nærmeste nabo går byggeriet af 76 lejligheder på samlet 4.750 m² samt 750 m² kælder i gang på en grund ud mod Inger Christensens Gade.