I dag kl. 16.00 kan du igen komme på bydelsvandring i Gellerup. Med Chadi Ali Kayed som din guide vil du blive introduceret til mange af forandringerne i lokalområdet. Blandt andet vil I komme forbi Teknik og Miljøs nye hus, Blixens, Aarhus-Kollegiet, og I passerer også byggeriet af det kommende Sports- og Kulturcampus. Læs mere her.
Jan Christensen fra Brabrand IF Motion er trådt ud af forretningsudvalget i Brabrand IF, men motionsafdelingens nye formand Bjørn Bjerre overtager posten. Det stod klart på foreningens repræsentantskabsmøde forleden. Jens Jensen er fortsat formand, og de to øvrige medlemmer er Morten Kudsk og Jytte Jacobsen.
Selvom Stram Kurs-leder Rasmus Paludan ønsker at demonstrere i Gellerupparken i disse dage, kommer det ikke til at ske. Hverken i Digterparken, som han ønsker det, eller andre alternative steder i Aarhus Vest. Det oplyser Østjyllands Politi til Jyllands-Posten.