Både børn og voksne havde i går en dejlig eftermiddag i Information Vest, hvor flere smukke vindspil så dagens lys i dagens genbrugs-workshop. “Vi er imponerede og stolte over, at det er lykkes os at stable en meningsfuld workshop på benene, hvor samtlige materialer og værktøj er genbrug,” skriver Det Finurlige Flyselskab, som står for workshoppen, på Facebook.
Tidligere skoleleder på Nordgårdskolen og Søndervangskolen, Rani Hørlyck, er blevet ansat i Brabrand Boligforening som boligsocial facilitator, skriver Lokalavisen: “Min opgave bliver at understøtte forældre omkring deres børns skolegang med fokus på sprog og udvikling. At facilitere de forskellige forældrenetværk, der i forvejen er i Gellerup,” siger Rani Hørlyck til avisen.
I eftermiddag fra kl. 16.30 er der Lysfest på Fredspladsen i Gellerup. Du kan opleve lysinstallation “Solnedgangslys” v/ Kim Trige, der er fællessang, og du kan se ildshow med to dygtige artister.