Østjyllands Politi fik i går ved 14-tiden en henvendelse fra SKAT, der var i gang med en kontrol af en byggeplads på Stenbækvej. På byggepladsen fik politiet kontakt til fem albanske mænd i alderen 42-55 år, der alle arbejdede på byggepladsen på trods af, at ingen af dem kunne fremvise en gyldig arbejdstilladelse. De blev derfor alle anholdt og sigtet for ulovligt arbejde. Sagen vil nu blive fremlagt for Udlændingestyrelsen med henblik på en udvisning af de fem albanere.
Der er i eftermiddag kl. 16 aktivitetsmøde i Gellerup Arts Factory på Gellerup Scenen. Mød op og fortæl om ideer til en forestilling, en koncert, et foredrag eller andet kulturelt arrangement, der kunne være godt at afvikle på Gellerup Scenen i Løbet af foråret 2019.
To unge fra 9. klasse på Tovshøjskolen, Bader Abdel Aziz Ridha og Dima Fayez Agha, er blevet genvalgt til Børne- og ungebyrådet i Aarhus. “Det er så fedt at have fået chancen for endnu en gang for at få indflydelse og udrette noget. Altså at hjælpe andre”, konstaterer Bader i en samtale med Gellerup.nu
På lørdag, der er den første lørdag i efterårsferien, indretter Gellerup Bibliotek kl. 10-13 skønhedssalon og inviterer til ren pigehygge. Du kan blandt andet få flettet dit hår eller lagt en fin neglelak. Læs mere her