I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag i går interviewede Nagin Ravand, træner for fodboldpigerne i Vatanspor, i går to af spillerne hos FC Nordsjælland, Ásla Johannesen og Brianne Reed om deres personlige rejse, deres udfordringer, og hvordan man kan styrke piger og kvinder inden for fodbold. De gav blandt andet deres tips til unge fodboldspillere, som drømmer om at blive professionelle.
Selvom badminton normalt foregår indendørs i hallen, kan man godt rykke ud af boksen, når det er coronatid. I går, mandag, tog ungdomsspillerne i Brabrand IF Badminton hul på sæsonen på græsbanen ved Engdalskolen. 30 spillere fordelt på to hold.
QHuset i Gellerup markerede Kvindernes Internationale Kampdag med en kvindemarch rundt i lokalområdet. 20 medlemmer havde sagt ja til at deltage i aktiviteten, der gik ud på at finde frem til de syv nye gadenavne i Gellerup, som er blevet opkaldt efter kendte kvinder. Qhusets medlemmer kendte dog ikke dem alle. Det gjaldt blandt andet Elna Munch, radikal politiker og en af de første kvinder i Folketinget.