Livsværkstederne, som hidtil har været en social cafe i City Vest, er under stor forvandling. Den nye leder, Gritt Rhinstrøm, har store ambitioner for stedet. Som noget nyt er det nu muligt at booke kursus- og mødelokaler. Læs Gellerup.nu´s interview med den nye leder.
I eftermiddag kl. 14.00 kan du igen komme i biografen på Lokalcenter Brabrand. Der vises filmen ”The sound of music”. Film, kaffe og kage koster 25 kr.
I aften kl. 19.00 er der igen naturvidenskabeligt foredrag på Gasværket, denne gang med lokalt islæt, da journalist Klaus Dohm, Brabrand, sammen med sin kollega fra Jyllands-Posten, Lars From, fortæller om klimaets brændpunkter. Forelæser er desuden professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, Nansen Centeret. Der er som altid gratis adgang.