Brabrand Håndbolds kvinder i jyllandsserien hører hjemme på førstepladsen. det blev i aftes sat helt på plads, da holdet slog rækkens nummer to, Randers KFUM, med hele 35-19. Brabrand sidder nu endnu mere sikkert som nummer ét og har kurs mod oprykning til 3. division.
I dag kl. 14.00 kan man fornøje sig i Filmklubben på Lokalcenter Brabrand, der viser ”Flaskepost fra P”. Film, kaffe og brød koster 20 kr.
Har du en idé? Så kan du søge om midler fra Gellerup Kulturmidler! Du kan i dag komme til pitchmøde på Gellerup Bibliotek mellem 17 og 19 og fortælle om din idé og få feedback. Der lægges stor vægt på samarbejdspartnere, så tænk på, hvem der kan være med til at gøre ideen til virkelighed. Læs mere her