Søskovvej mellem Brabrand Sø og Årslev Engsø er stadig spærret lidt endnu. Billedet er taget mandag eftermiddag, hvor vandet stadig løb ind over vejen, men teknikere fra Aarhus Kommune kunne fortælle, at vandet i løbet af weekenden var faldet 20 centimeter. Til Stiften sagde formand i Teknik og Miljø Hans Rasksen mandag, at vejen sandsynligvis kan åbne igen i morgen, onsdag.
Grith Szupienko Christensen fremlagde i aftes på vegne af Brabrand IF visionen om et nyudviklet multifunktionelt idrætsanlæg på Engdalsvej i Brabrand for 350 tilhørere i rådhushallen i Aarhus, da Aarhus Kommune holdt konference om udvikling af nye idrætsfaciliteter.
Brabrands håndboldherrer i 3. division måtte i aftes acceptere et klart nederlag på 24-32 til Hjørring på hjemmebanen i Brabrandhallen. Det betyder, at holdet stadig hænger fast i tredjesidstepladsen i rækken.
I aften kl. 19.15 skal Brabrands håndboldkvinder forsøge at lokke to points ud af hjemmekampen i Brabrandhallen mod Horsens HK. Brabrand har brug for de points´ene i toppen af rækken, hvor holdet fortsat holder fast i førstepladsen.
I eftermiddag kl. 15.30-17.30 er Gellerup Bibliotek vært for en maker-workshop for voksne og unge. Beatriz Gonzalez fra Useful art for Communities holder kreativ workshop med omdannelse af plastikaffald.
I aften kl. 19.00 i Gellerup Kirke er der generalforsamling i KFUM og KFUK i Gellerup.