Hvis du ikke nåede at få plads til den første lokalhistoriske aften på Gasværket i sidste uge, er muligheden der igen i morgen, onsdag d. 23. januar. Fra kl. 19.30 fortæller eksperterne fra Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv om bl.a. trafikken i Brabrand gennem tiden. Billetter á 50 kr. kan købes i genbrugsbutikken i Hovedgaden.
I morgen, onsdag, kan du igen deltage i fyraftenssang i Brabrand. Det foregår denne gang i cafeen i E&P-huset på Karen Blixens Boulevard kl. 16.30-17.30. Fællessangen ledes af Gellerup Kirkes organist, Martin Hornstrup.
Den tidligere anfører for Brabrands fodboldhold i 2. division, Jesper Brinck, er nu på plads i sin nye lejlighed i den færøske by Klaksvik, hvor han i den kommende sæson skal repræsentere den lokale klub, KI Klaksvik. Han vil skrive om sin nye hverdag på Brincks Blog: Turen går til Færøerne, som du kan følge her.
Den Jyske Opera præsenterer i dag kl. 15.00 babyoperaen Hjertelyd på Gellerupscenen. Læs mere om forestillingen her. Forestillingen er gratis, og billetter kan bestilles her