Den 24-årige mand, der mandag tidligt på eftermiddagen blev skudt af politiet på Karen Blixens Boulevard, er uden for livsfare. Det meddelte politiet på et pressemøde mandag aften. Det blev også oplyst, at efterforskningen er overtaget af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, skriver Stiften
Inden skudepisoden på Karen Blixens Boulevard var politiet af Grimhøjmoskeen blevet advaret mod den 24-årige mand. Han viste sig for første gang i moskeen søndag og dukkede mandag op med en kniv og virkede forstyrret, har moskeens formand Osama El-Saadi fortalt DR, meddeler Stiften
Skudepisoden har fået politiet til at optrappe tilstedeværelsen i det vestlige Aarhus som en »tryghedsskabende indsats«, fortalte chefpolitiinspektør Klaus Arbo Rasmussen på pressemødet. Jyllands-Posten skriver, at politiets mobile enhed nu patruljerer i området.
Café Sigo er café-aftener kun for kvinder. Cafeén er et fælles initiativ mellem Sigrids Stue og Gobaad Kulturforening som finder sted i Sleep-In Gellerups hyggelige cafe. I aften kl. 18.00 sættes der fokus på kvindelige iværksættere. Læs mere
En bil brød natten til tirsdag kl. 00.28 i brand på Trille Lucassens Gade. Branden blev slukket, inden den nåede at brede sig. Ingen personer kom til skade. Det er endnu uvist, hvad brandårsagen var.
I dag kl. 10-12 holder Gellerup Bibliotek musiklegestuen ”Glad baby”, hvor alle er velkomne. Læs mere på Facebook
I aften kl. 19 kan du igen opleve naturvidenskabeligt foredrag på Gasværket, denne gang om antistof, der måske kan afsløre, hvorfor stjerner, planeter, og mennesker er til. Læs mere
I den anden del af bydelen, i Gellerup Kirke, kan du kl. 19.30 opleve glæden ved fællessang akkompagneret af rytmisk klaver. I en caféaften med Rasmus Skov tages et udvalg af forskellige tiders tekster og kompositioner fra Højskolesangbogen op til kærlig behandling. Læs mere