I aften kl. 20.25 er der udsigt til lidt af en gyser i Brabrandhallen, hvor Brabrand IF Håndbolds mænd i 3. division tager imod Todbjerg/Mejlby. Begge hold kæmper i den nederste ende af rækken, hvor Brabrand er fire points efter Todbjerg/Mejlby før de sidste to spillerunder.
Aarhus Roklub åbner for nye medlemmer i alderen fra 10 år og opefter. Klubben tilbyder klub/holdtræning på Brabrand Sø ved Brabrand Rostadion flere gange om ugen med både individuel træning og roning både på robanen og indendørs ved Brabrand Rostadion. Du kan kontakte klubben på tlf. 2982 8120 eller til ungdomsleder@aarhusroklub.dk – eller møde op hos Aarhus Roklub, Søsporten, Hjortholmsvej 2b, tirsdag d. 9. april eller onsdag d. 10. april kl. 19-20.
Mandag var årets første arbejdsdag i Toveshøjhaven hos Verdenshavernes Venner. Her blev der luget ud i højbedene og meldt til kamp mod brombærskuddene. Der blev serveret stikkelsbær- og ribskage til kaffen. Haveprojektet Gellerup Gror holder aktiviteter i haven ved Janesvej hver fredag klokken 12-13:30, når Livsværkstedernes Social Drive Out kigger forbi med kaffe og kage og tid til en snak.