I eftermiddag kl. 15.15 tager Brabrand IF i pokalturneringens tredje runde imod Vejle Boldklub fra Nordic Bet-ligaen. Kampen spilles på Domis Park. Det tidlige tidspunkt skyldes, at der ikke er lysanlæg på Brabrand Stadion, og at der skal være mulighed for at gennemføre både forlænget spilletid og straffespark i dagslys. Det var netop, hvad der skete, da de to hold i november 2020 ligeledes mødtes i pokalturneringen, hvor Vejles målmand Alexander Brunst blev den store helt til sidst. Arkivfoto: Henrik Andersen.
“Hvis vi rammer dagen, så kan vi godt være med mod Vejle, men det kræver, at vi alle sammen toppræsterer på alle parametre. Det bliver en god test for det nye Brabrand-hold og noget, vi alle sammen ser frem til, og så håber jeg også, at vi kan lukrere lidt af, at vi ikke vil være favoritter”. Det siger Brabrands kantspiller Frederik Poulsen, som glæder sig til dagens pokalkamp. Til Vejle Boldklubs hjemmeside fortæller han her om sin tidligere pokalmøder med Vejle. Arkivfoto: Henrik Andersen.
Aarhus Omstiller, der er en del af kommunens klimaplan, har netop lanceret puljen KlimaPuF, som kan søges til lokale, grønne projekter – til gavn for klimaet og fællesskabet. Der kan søges op til 10.000 kroner. Der kan fx søges om støtte til: Oplægs- og debatarrangementer, byttemarked og grønne fællesspisninger. Eller delbare indkøb som redskaber, ladcykler og byggematerialer.
Den 42-årige Muhammad “Mudi” Al-Zerjawi blev i juli 2020 dræbt af et enkelt knivstik på en p-plads i Toveshøj. Straffen mod de tre mænd, der har været tiltalt for det fatale knivoverfald, blev skærpet væsentligt i Vestre Landsret fredag. Her blev nu 23-årige Tarak Khaled Ghoneim idømt otte års fængsel, mens nu 27-årige Ibrahim Omar og nu 28-årige Majid Adel fik syv år hver, skriver Ekstra Bladet. Det var en væsentlig skærpelse af byrettens dom fra november 2021.
Mandag kl. 12.41 skete der et færdselsuheld i krydset Holmstrupgårdvej/Strynøvænget. En 88-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 26-årig mand, som blev skubbet op i en bil med en 50-årig kvinde bag rattet. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 88-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.